Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
14 datasets found
Place of Narration: Skals ved Viborg
I Låstrup var der for nogle år siden en kone, som gik igjen. Nu var det så heldigt, at de havde en præst, som var en grov lærd mand og god til at mane og sådan mange andre ting. Ham henvendte manden sig til om hjælp, i det han sagde: "Det er galt fat med min kone, vi begravede den anden dag, for hun vil ikke blive henne." Præsten lovede at gjøre, hvad han...
Der var et gjenfærd, som hvor nat kom kjørende fra Viborg til Tjele. For at blive ham kvit samledes der fem præster på Tjele, og de skulde mane ham; men de prøvede det mere end én gang uden at få magt med spøgelset. Til alt held var der på gården en student, som var klogere end alle præsterne. En aften bad han om lov til at måtte være med, når tiden kom,...
En præst havde eu bitte tøs; det var da hans datter, og hun sad på bordet ved ham. Lige med ét sagde hun: »Faer, jeg kan malke mælk af en syl.« — »Kan du det, min pige?« — »Ja, jeg kan.« — »Lad mig da se det « Så malkede hun også en tur. Så sagde pigen: »Nu må jeg ikke længere, for så malker koen blod, og til sidst styrter hun.« — »Bliv kun ved!« sagde...
Skals ved Viborg
En aften, da karlene på Tjele havde fået nætter, gik de uden for den vestre port. Som de stod der, kom der en hvid skikkelse fra kirkegården omkring ved dem. Den gik gjennem porten og ind i gården. Men lige som den gik om ved karlene, var der én af dem, der sagde: "Hvor skal du hen?" Skikkelsen svarede ingen ting, og de andre karle sagde: "Du kan lade...
En mand fra Store-Lime, Norup sogn, fortæller: En aften kom jeg noget sildig hjem. Ligesom jeg var kommen i seng, hørte jeg, det begyndte at banke oppe i storstue^. Det var, ligesom når man slår som i. Jeg kunde jo nu ikke forstå, hvad det skulde betyde. Men så en tid efter døde min fader, som tik aftægt ved os. Nu havde vi mange rotter, og vi var da...
En kone i Qadbjcerg sogn fortæller: En aften i morkningen,jeg og min mand stod uden for æ sals på stenbroen og snakkede, hørte vi en stor saks, vi havde, falde hårdt ned på bordet, men da vi kom ind, var der ingen ting. Det blev vi jo lige godt ligesom noget sære ved. Men så ikke ret længe der efter havde vi en lille dreng, der dode. Min mand tog da...
En karl og en pige, som tjente i Låstrup præstegård, og som var kjærester, gik somme tider i haven om aftenen. På disse aftenvandringer har de mere end én gang set en sort skiveise komme op fra nogle vandhuller, som er i nærheden af gården, og skride op mod studerekammeret og tilbage igjen. Om aftenen kunde de ikke se, hvad det lignede; men om morgenen...
I Låstrup præstegård har folkene tit om aftenen, når de sad i folkestuen, hørt en vogn komme kjørende i en rivende fart op for den store dør. De kunde tydelig høre, at kusken slog skrald med pisken, og hestene trampede i stenbroen. I den tro, at der kom fremmede, kom jo så karlene ud for at spænde fra; men så var der ikke det mindste at se hverken her...
Der var en tøs i Nørre-Rind, der var så let, te hun kunde hoppe fra ét dige til tt andet. Folk sagde da til hf ude: »Da er du svær let, bitte Maren!« — »Ja, a ka gjø mæ te en håår, å hå wåt i Troras kjærk i Narre.« — >;Hwa fæk do dææ?« — »Nåwwed å drek.« — »Hwa o?« — »Å en søllkannd; men de war en skavet øøgpaund.« — »Hwæm hå læer dæ de?« — »Mi muer.«...
Der var en kone, som havde druknet sig selv i Skals å. Siden den tid gik hun igjen, og der var mange, som havde set hendes gjenfærd. Om det så var hendes røde skjørt og røde bindærmer, kunde man se dem. Så var der en mand, som vilde snakke til hende, for at hun kunde få fred i sin grav. Men da han kom til hende og nævnede hende ved navn, sagde hun til...
I diget lige uden for indgangsdøren til Skals skole sidder en stor sten. Den har en gang siddet i hjørnet af et hus, som de kaldte Ann Hørupes hus, det hus lå lige over for skolen, der på kromandens toft. I det samme hushjørne stod vore køer, fortæller en ældre kone; men den ko, som stod op mod stenen, vilde al tid dø. Først døde min moders medgiftsko, og...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Skals ved Viborg
Min faders morbroder, ham Jens Eriksen, I véd, som var degn i Skals i udskiftningens tid, kom over til Borup, da han ikke kunde være degn mere. I hans velmagtsdage var han snart som konge i Skals, og han kunde sætte igjennem, hvad det skulde være. Med deher udskiftningssager havde han nu også meget at gjøre. Man skyldte ham ellers for, at han gjorde megen...
I Store-Lime, Norup sogn, sad en aften nogle unge karle fra byen i en gård og svirede og bandede og spillede kort til langt ud på natten. De sad i dagligstuen ved den bordende, der vendte op mod storstuen. Men så hen over midnatstid, da »lystigheden« var på sit højste, gav dørvrideren i døren op til storstuen sig til at dreje rundt med en forfærdelig...