Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
En gang om året skal alle heksene mødes med den Slemme på Bloksbjærg. Den aften de rejser, må man se at få kosteskafter og ovntøj i hus. Nogle mener, at de rejser Skjærtorsdag aften, og derfor måtte drengene i gamle dage, før de Skjærtoisdag aften gik ud at synge for æg, gå byen rundt og råbe troldkællingerne ud. De råbte da: »Tut herut, tut herut, alle...
Nar folkene skulde til hove at hoste, vilde de jo gjærne følges ad. De lyttede da efter, om slibetøjet ikke skreg et sted, og når de hørte det, skyndte de sig og>a med at fa slebet. Man vilde altså have det sådan, at slibestenssvinget kunde skrige. H. P. Nielsen, Sejling.
Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (o: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af- om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at...
Snogene vil tvinge tusserne til at udruge deres æg. H. P. Nielsen, Sejling.
Sejling
Den, som skyder en Ugle, får siden aldrig Lykke i nogen Ting. H. P. Nielsen, Sejling.
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
I Mern sogn er der to gårde, som kaldes Skalsbygårdene. Den ene beboedes for en halvtredsindstyve år siden af Rasmus Bosens enke. Hun havde den i livsfæste og havde en son, Peder Rasmussen, der bestyrede gården. Hver gang de skulde bage, skulde de ind i skoven og stjæle brænde til bagningen. På den tid tjente en pige i gården, som hed Bodil, og hun skulde...
Mår hegsene kom farende over kornet st. Hans nat, blev det svedet af. Derfor satte man en grøn kvist i hvert stykke korn. H. P. Nielsen, Sejling.
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
Skjærtorsdag skal alle hekse i kirke, og så har de en strippe på hovedet, men det er der ingen, der kan se, undtagen man kan få det første æg, en sort høne har lagt, i sin lomme, uden at man véd af det. I en gård tjente således en gang en pige, der havde fået et sådant æg, og hun fik da også listet sig til at stikke det i en lille piges lomme. Samme lille...
Når man skjærtorsdag horer en krages skrig, før man har spist noget, bliver man gjækket af skjærtorsdagskragen. H. P. Nielsen, Sejling.
Sejling
En gammel kone fortalte om Engelskmændenes indfald 1801. Der var én, der hed Nielsen, han kommanderede dem. og han var så bange, de skulde skyde ham, derfor havde han ladet sig lave en jærntøude, og der stod han inde i den og kommanderede. Men så var der en dansk matros, der klatrede op i toppen af masten og skød ned i tønden. Så ramte han Nielsen i det...
Lygtemænd vil vildlede folk, men når man har mod til at tale til dem, kan man også få dem til at vise sig hjem, hvis man byder dem en skilling for det. En gammel mand fra Sandvig har fortalt mig, at hans fader en gang havde været ude på Kindshoved (o: Kindvigshoved), og da han om aftenen gik hjem derfra og kom hen på Ole Rasmus's mark i Sandvig, så kom...
Alle musse-(messe-)nætterne brænder der et lys, hvor der er gravet penge ned. Opt. af H. P. Nielsen, Sejling. Sejling S., Hids H.
Det er en temmelig almindelig tro. at svalens unger er fnattede, og at man kan blive smittet ved at røre dem. H. P. Nielsen, Sejling.
Sejling
