Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
28 datasets found
Place of Narration: Rødding Salling
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine refsgård,...
Rødding Salling
En soldat, der var i tjeneste i Kjøbenhavn, blev permitteret, og så går han fra byen en eftermiddag og går lidt ud på Sjælland. Der møder han en ridende, og han spørger ham om, hvor han var fra. Ja, han var fra Mors i Nørrejylland. Så måtte han godt sidde op bag ved ham, og nu susede det og skred sådan temmelig rask, men ikke et ord havde de sammen nogen...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
Der var en jomfru, hendes fader havde fundet en nød i en skov, og så tog han den med hjem og gav datteren den. Der var en orm i den, og den opelskede hun og havde i en æske så længe, til den blev til en lindorm. Hun kunde ikke siden blive den kvit; men så blev der rådet heude, at hun skulde rejse over til en o med den, hvor der ingen hoje var. Så sogte...
Der var en pige henne på Lundholm at luge. Hun var fattig og havde ingen klæder næsten at gå i, og derfor vilde hun gjærne tjene lidt, men var ellers fra Sale i Har syssel og skulde da være på sognet. Her var hun i otte dage, men kunde ikke holde det ud længere, for hun skulde ligge i et kammer, hvor der hver nat kl. ét kom én og gik akkurat lige til...
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans hoveder...
En gårdmand her i Nørhede havde forgivet sin aftægtskone og sad i arrest et helt år; men de gik ham det ikke på. Han red hjem på hans kjæp hver nat. Han skal også have slået en kræmmer ihjel fra Harsel (o: Harsyssel) og taget hans penge. Men han grov hans kram ned, og det er siden plovet op. Jens Povlsen. Rødding.
Der var en mand her i sognet, der gik igjen - a kan godt huske det - og han kom hver aften i mørkningen i hans gamle klæder langs med broen og hen til ladedøren. Manden i gården kunde se ham ud af vinduet, og så gik han op til præsten for at snakke med ham om dether. Præsten svarede ikke noget til det, han sagde blot til manden, om han kunde ikke gjøre...
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
Der er en gård på Mors, der kaldes Gammellund og ligger i nærheden af fjorden i Øster-Assels. Her boede en mand, de kaldte Thomas Pileben, over det han havde et træben. Han havde et porcellænsbrænderi i nærheden af hans gård, og han havde tyske svende der. Dem blev han uvenner med, og så brændte de det hele sammen for ham og rejste deres vej med...
Der er et sogn på Mors, der kaldes Dragstrup, og der havde en mand flyttet en skjelsten og taget af en anden hans ejendom. Så gik han hver nat efter hans død på den mark og råbte om, hvor han skulde sætte stenen. En aften var nogle forsamlede, og deriblandt var sådan en enfoldig én. Så fik de andre unge ham til at råbe til gjengangeren, at han skulde...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Der har også været eliefolk på Lundø. Der var en gammel hyldebusk, som de boede under, og det var inde i byen. Ane Kirstine Refsgård, Rbdding.
Rødding Salling
Der var et spøgelse der ovre på Lnndø, som de kaldte Parykmanden. Han var på en mark osten for byen. Han var så stor, og så borede han sig lige ned i jorden. Der havde mange mødt ham, og de gik altid vildt og for det meste den hele nat, når de havde set ham. ane kirstine refsgàrd.
Rødding Salling
I Hummelgård krat gik en gjenganger. Præsten mødte ham der ude en aften, og så akkorderede de om, at den, der kunde først komme til Krejbjærg kirke, den havde vundet. Præsten måtte færdes over jorden, og gjengangeren under jorden. Så stødte den hovedet på en stor sten der nede i jorden, og det sinkede den noget i at komme af sted, da han jo skulde forbi...
Der var en gårdmand, alle de karle han fik, de blev sølle. Hver st. Hans nat kom konen med hendes bidsel og rystede ad karlen, når han sov, og så blev han til en hest, og hun red på ham til Troms kirke. Der blev han så bunden uden for, de ståend de var inden for og holdt kirkegang i kirken. Så red hun jo hjem igjen på ham, og om andendagen var han syg og...
Det var henne i Hjerk, der var nogle folk, der kom i tanker om, at deres barn var blevet forbyttet, hvad man kalder en skyvvting. Så gik de hen til en klog én og spurgte, om han kunde kjende dem råd til det. ~ Hun sagde, at de skulde slagte deres gris og lægge på bordet med ører og al ting og så lade ham være ene inde ved den. Som han nu sad der, snakkede...
Der var en gård, hvor de måtte rejse fra hver st. Hans iifteu. Så kom en tjenestedreng og vilde være der, og det fik han lov til. Han gav sig først til at fyre under kjedlen, og så kom der så mange sorte nogle ligesom katte og dandste på deres bagben, og han gik omkring imellem dem og sagde: »Lillemus, bitte pus, fonvår dæ, du brænder dæ e/.« Så gik de...
Min mand, Ludvig, var ovre på Hesthave at pikke. Så kom der en ved aftenstid, der gik post, og folkene sagde da til Ludvig, om han ikke vilde give tid lidt, posten og han kuude følges ad. Jo, så kom de også til at folges ad på vejen til Rødding. Da de kom næsten til Hesthavehø'j, sad der to bitte drenge ved siden af vejen med spidse luer på. De tii (o:...
I Spøtrup lå folkene på den nørre gang. Det var så ganske få, de den gang havde, fire røgtere og sådan. Men der kunde de ikke være for spøgelser. Min oldefader Povl var som noget forvoven, og ham fik de til at ligge der, men han vilde have en fåredreng rned sig. Da de er komne i sengen, siger han til drengen: "Her ligger vi nok rolig i nat." Men i det...