Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
På Præstehøj på Junget præstegårds mark mødtes i gamle dage, da- der var kirke og præst i Grætrup, denne præst og Junget præst og sad og røg af deres piber. De gravede også en tønde gammeløl ned i højen, og den tappede de af, medens de røg, og fik dem en snak, men om der endnu er mere øl tilbage, véd man ikke. a. h. schade.
Nykjøbing Mors
I Tgborøn ligger der nogle gårde, som kaldes Ilárborøn. I eu af dem lå der 10 Brandenbotgere (ryttere) i kvarter. Da de drog bort derfra sydpå, tog en af dem rejsen om ad fladtørvmosen, hvor der stod et fruentimmer, som gravede torv. Han stod af hesten og uærmede sig hende, fordi han havde noget i sinde med hende, men huu var rask besluttet og sendte ham...
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
I Molsyårds østre høj ved Em stod der en gang en skive (bordplade) af guld. Per Jørgensens fader, Jørgen Kristensen, vilde soge efter den i hans ungdom, for en firsindstyve år siden. Han gravede den hele nat, men da der på én gang vrimlede med tusser, holdt de op. Men havde de kommet noget hår eller egstål stiltiende der ned, skulde det nok have forandret...
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
På Præstehøj i Junget præstegårdsmark mødtes i gi. dage, da der endnu var præst og kirke i Grættrup, dennes og Junget præst jævnlig her. De gravede da en tønde gammeløl ned i højen og tappede så af den, medens de røg deres piber og fik dem en snak. A. H. Schade.
Lige vest for Bjærgby kirkes våbenhus ligger en ligsten, hvorpå et anker er udhugget. Her skal en søkapitain ligge begravet, som druknede her, da vandet stod over det kjær, der nu strækker sig helt inde fra Galtrup og længere syd på til fjorden (Tisted bredning) i nord, altså imellem Overgård og byen, og som nu er helt tør, a, h. schade,
Når klokken er elleve om aftenen, gjøer alle hundene på Kjeldgård, og samtidig hermed går en hvidklædt dame under de lire lindetræer i haven. Hun går der, fordi hun har født et barn i dølgsmål og undlivet det. a. h. schade.
Når børn i Salling anstiller giftermåls-leg. A gir jer sammel mæ Avåend å blae å Guds nae å koel å kjød til forligelsesmål. Hwar der æ hæder å æær, dæær ska I wæær, hwar dær æ last å skam, dær ska I gå frarn. I ska forwåår jer for di røø myrer å di mandhwolm tyrer. Dær liger jen stowr stien på Tustrup mark (sønden for Salling) dær ska I hålld å møød tre...
En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
