Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en heks nede i Avlum, hun WeàHanne og forheksede sådan nogle dejlige grise i Brigskjær. Hun kom ind og så dem og sagde; »Sikke nogle dejlige grise, I der har.« Så blev de sådan, at de sprang op ad vægge og stolper og blev helt tåbelige. De havde en søn, der aldrig kunde være hjemme, så såre han kom på deres egne agre, blev han syg, men så såre han...
Det var i Sevel by, nogle mænd sad og svirede. Én af dem vilde så gå ud og lade hans vand, og da ser han én henne ved den gamle °kole. Han tænkte, om det var én, der vilde gjøre ondt, og går der hen ad og vil se, hvad det er. Men da han kom, var der ingen. Han gik rundt om skolen, men så ingen, dernæst hen til kirkestetten og står der og lægger bansarme...
Kammerherre Sehestedt på Rydhave lå sådan og hjaskede med andre Kvindfolk. Han lod hans Tjener hente dem ind til sig sådan ude fra Sognet. En Aften kom han og sagde, at i Dag kunde han ikke få andre end Ellen Henriksdatter. »Ja, hent hende.« Han kom så og mældte, at nu var hun der. »Ja lad hende så komme herind, den grimme Dæjvel.« En Aften stod hans Søn...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have fyldt...
Der var en nisse i Trandum, han rogtede bæsterne, og de var så dejlig fede. Om ham fortælles også, at han stjal foder og var oppe at slås med en anden nisse. Ane Malene Jespersdatter, Lille-Londebjærg.
Møllerkarlen gik omme ved Stubbergårds sø og vilde skyde ænder. Men så kom der al tid en hare. Når de kom hjem, sagde møllerkonen: »I er da nogle sølle karle, her går [ og skyder og kommer aldrig med noget.« »Ja hvad, der kommer jo en hare, og den skyder vi efter, mon vi får aldrig haren.« Så siger hun: »Å, lad mig lade bøssen, når I vil te'u igjen.«...
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
Kammerherre Sehested på Rydhave var ejer af 7 søer og 7 øer og 7 grønne skove og 7 snese drivende plove. Men de skove skulde nok tælles nøje med. Han var stiftamtmand og kjørte med fire for og topper og stads. Til sidst blev han gjort umyndig. Han sagde: "Jeg vil være rask kjørende, sådan at jeg kan kjøre lige ind i Helvede, jeg skal der jo dog...
Det var i Hale i Serel der var spøgelse. Nå solen gik ned, var der ingen, der vilde være ene hjemme. Var konen ene, gik hun ad marken til folkene og blev ved dem, til de fulgtes ad hjem. Der kom to lange karle ind ad æ søndre gårdsled og gik ind ad døren. Der var to døre lige for hinanden, den ene gik ud ad gården, den anden ad haven, og der gik de lige...
I Trandum i Sevel gik hjorderne op på en høj og kunde sidde der og høre bjærgmanden nede i højen sige: "Hvor er æ rage, te a kan få den og komme ud og gjenne kragerne af højen med?" De så en eftermiddag, te han flyttede fra én høj til en anden i en lang stang ligesom en glod stang jærn. Bjærgfolkene havde deres bleer liggende ude på den høj, men når nogen...
Min fader og en halvfarbroder, a havde, fulgtes ad en aften og kom da forbi to eliefolk et stød sonden for noget, de kaldte Hale. De var hule æbag. Min fader så ingen ting til. Men hans halvbroder sagde: «Men, Jesper, fornam du dem ikke ?» «Nej.» Og de gik endda midt igjennem dem. Ane Malene Jespersdatter, Lille-Londebjærg.
