Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang Rasmus Kristoffersens gård i Gislev brændte, lå den lige over for kroen på den anden side laudevejen, og ikke langt fra den vej, som her løber om efter kirken. Her lå ved denne vej et gammelt hus, som under branden var i stor fare, men så kom pastor Colding ridende i det samme, og han råbte til folkene, at de skulde gjøre plads, han vilde hjem ad...
Ind ad Romsøs midte findes en høj banke, der er bevokset med træer. På bankens øverste top ser man en fordybning i jorden, og om natten brænder her et lys, hvorfor man antager, at her ligger en skat skjult. p. jensen, kværndrup.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Tæt øst for Høje by i Lunde sogn, findes en stor grusbanke, som man kalder Gammelhøj. Her boede en gang en bjærgmand, og han hentede en kone i nabolaget ind i Gammelhøj for at svøbe børn. Da konen var færdig dermed og skulde hjem, gav bjærgmanden hende et forklædefuldt kul. Konen mente ikke, det var umagen værd at bære dem hjem, og kastede dem derfor fra...
Når vi vasker hænderne i det vand, hvori en gris har været skoldet, så får vi ikke frost i dem. P. Jensen.
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Skrædder Johan Mortensen siger, at mens han var hjemme i sin faders hus, der la tæt ved herregården Fjet bro,sa han tit om aftenen et lys brænde ude midi over gra\ omkring garden. Forend ue blev ryddede, var der aldi noget at se, men da rydningen var sket, brændte det der al tid til ud på aftenen. p. Jen*
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
Kvindfolkene må ikke plante hovedkål, for sa gror de ikke sammen.
For koldfeber. Af de små såkaldte koldurter eller vejrblommer skal det være godt at spise de tre første, man seer, eller også den første rugvippe, man seer om foråret. P. Jensen.
I gravene omkring herregården Soby-Søgård er der en fæl stor lindorm, som arbejder på at få gården undergravet, så at den kan synke, hvilket også vil nå sig en gang ved juletid. De gamle herskaber har derfor heller ikke villet bo på gården til hojtiden, fortæller man, men er rejst anden steds hen. Undertiden bliver vandet i gravene tykt og plumret, det...
I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul. > Her tik det forhen rent halm til sit leje hver lille-iuleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til...
Imellem Ferup og Vrå i Lejrskov sogn ligger en lille bøgeskov, Risbøge. Her har man undertiden set en menneskeskikkelse uden hoved gå om natten. En gang så en mand også en stor sort hund komme ud fra skoven, og hans egen hund, der lignede den fremmede, luskede ængstelig uden om. Selv i nutiden skynder mange sig der forbi om aftenen. p. jensen, kværndr.
Ved den sydlige kirkelåge til Kværndrup kirkegård lå i begyndelsen af dette århundrede Kristian Møllers hus. Når der om dagen havde været en eller anden begravet, kunde man der i huset om aftenen straks vide, om vedkommende havde levet redeligt, ti havde han (eller hun) ikke det, så kom han om aftenen og smækkede med kirkelågen, så man kunde høre det inde...
Kværndrup Fyen
En mand enten fra Gudbjcerg eller Lakkcndrup kom ved aftenstid gående hen ad en vej. Nu horer han noget komme lobende ham i møde, det trampede i vejen som en firskoet hest. Nærmere ved så han, at det var en uhyre stor hund af det grimmeste udseende og en meget lang lådden hale. Den foer lige ind på ham, drejede så lidt til siden og forsvandt, P. jensen.
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
Planter bruden en kvist af sin brudekrands, og den så gror, betyder det held og lykke for hende. P. Jensen. Ulykkeligt ægteskab.
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
