Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
36 datasets found
Place of Narration: Kjelst ved Varde
Provst Sehested i Jandrup var her i gården at tage tiende ud, mens Niels Kristensen var her. Da siger manden: "Ja. I skal så mane og have noget af æ tredje kjærv". — "Jeg skider i jer tredje kjærv!" svarede provsten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Kjelst ved Varde
Krims er store kager, 6 tommer lange og 4 tm. brede og næsten 1 tm. tykke. De er lavede af sure fløde ug smør og bygmel, lige meget fløde og smør. Det er af samme slags, som ellers kaldes knæpkage. Krims er det tidligere navn og brugtes blot vest for Varde. De bruger krims i Ogsby endnu og får egentlig ikke andet kage ved gilder. Gunde Gundesen, Kjelst.
Kjelst ved Varde
Havet har gået ind ad Kalles mærsk og op til Filsø. Der er to gårde i Henne, der kaldes Klovgård, der skal have været som en slags havn eller indsejling. I Kalles mærsk er klæg, og der har været eng. Hele fjorden har været eng helt ud til strømmen. cunde cundesen, kjelst.
Kjelst ved Varde
Den vinter a gik til præst, havde a sådan en tandpine, og så gik a til en gammel mand, der hed Lars Jensen. Han fulgte med mig ud til et bushjørne, hver der lå en stor sten, og der skulde a tage min hose af og stå på med den hare fod stiltiende, imens han satte sin finger ind ved den syge tand og læste lidt over deu. Så gik pinen væk, og a havde ikke...
Kjelst ved Varde
Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
Kjelst ved Varde
Der har indtil for en halv snes år siden været en banke på kirkegården her i Billum, hvor dem, der døde af pesten, de var begravet. Gunde Gundesen, Kjelst.
Kjelst ved Varde
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Kjelst ved Varde
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
En mand vilde grave en teglovn i Bredmose på et sted, som de kalder Kirkegård, hvor der er nogle sandbakker eller knarker. Så kom de til et gulv af røde sten, der var slidt midt ad, og på gulvet fandt de en stor knappenål med et stort drejet hoved. Under gulvet fandt de en hjærneskal. Der mente de så, der havde været en kirke. A har tit set den knappenål....
Der strandede 3 Nordmænd for æ Blåvand, og de hed Tue, Tor og Boje. De blev gift med 3 enker her i Kjelst, og den gang havde der netop været pest, så næsten alle mænd var uddøde. Deraf kommer det, at de tre navne er så almindelige her på egnen. Gunde Gundesen, Kjelst.
Kjelst ved Varde
En mand i Børsmose var ridende hjem ad her fra Al af, og da han kom forbi Lille-Jens høj, sagde han: "Jens, kom her ud og skjænk mig!" Så kom han og med en sølvtommel. Det slog manden bag over sig, og så tog det hårene af hesten. Nu red han så stærkt, han kunde, for Jens' var bag efter ham. Han red ind i en rugager, og der kunde Jens ikke komme, så han...
Kjelst ved Varde
I en erlftæring til regjeringen om folkets standpunkt skrev Teilmann: "Den mindst oplyste er den troeste arbejder." Da dette kom til [ræstens erklæring, skrev han: "Det er meget sandt: når en blind leder en blind, falder de begge i graven." Det var pastor Hjerrild i Øsse. Han var så bekjendt for hans ligefremhed. Man kunde ikke kjende ham fra bonderne....
De folk fra Børsmose holdt ved Lille-Jens høj, når de var til bryllupper, og fik dem der en lille skjænk og et stykke krims. Da Hans Tudal blev gift med min søster, var vi også oppe på Lille-Jens høj og fik en skjænk. Morsomt nok siger folk altid “han” til Lille-Jens høj. Gunde Gundesen, Kjelst.
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
En norsk brig sejlede ud fra Norge, og et par dage efter faldt den halve hestesko ned fra masten, som var slået fast der oppe. Så sagde kaptejnen, at skibet kom vist ikke godt hjem mere, og det gik, som han sagde, skibet strandede for Vejers. Mette Nielsdatter, Kjelst.
IKristen Thomsens gård her i Kjelst, der oprindelig har været præstegård, har der været udskårne englefigurer med vinger og udskårne blomster. Der har også været en ældgammel kjæst (kiste) og store svare egebjælker, der tyder på noget mere end almindeligt. Da var Al og Billum sammen, m. nielsdattkr, kjelst.
I vor nabogård var både mand og kone døve. En dag ser manden en fremmed kone. som skyldte ham penge, og han troede, hun kom med renterne. Så råber han ud i kjokkenet: “Abelen (o: Abelone), sæt æ kande på, Søren kommer med æ renter!” Da han nu kom ind. vilde han have henstand med dem. Så gik manden ud til hende og råbte: “Abelen, tæj æ kande af, han hår et...
Min moders moder plejede altid, når nogen havde drukket af det, hun gav dem, og hun ikke troede dem rigtig, at smide lidt af det, de levnede, på gulvet for at forebygge fortræd. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Kjelst ved Varde
Der var en forvalter Kvist på Hesselmed, der var så gruelig galsindet. Så var Søren Kjær fra Kjelst til hove en dag og stod og fyldte en mog vogn. Han var meget polisk, og da i det samme forvalteren kommer gående tæt forbi, terper han en grebfuld blod mog ned på mogvognen, så det strenter hen på ham og ytrer i det samme: "A er så ræd for Dem, som a er for...
I Billum boede en gammel kone, om hvem de sagde, at hnn kunde prikke i en sætte, og så kom mælken i den. Vi havde en provst Sehested, han sagde til hende, at hun kunde samle lige så meget smør som alle bykonerne. Hun svarede, at hun havde ikke andet, end hun havde med Gud og æren. Så siger han: "Det har jeg ikke sagt, at du ikke havde det med Gud og æren,...