Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
Man sagde forhen, at en bonde stod og kloede sig på hver stolpe, han kom om ved. Linnedet gnavede jo, og en anden slags gjorde også. Enkelte steder havde de, efter hvad der er mig fortalt, en støtte inde i stuen, de kunde gå til og gnave dem på, når de vilde. Den kaldtes kløstolpen. Her har de aldrig brugt uldne lagener. Derimod har også drengene gået i...
I en mark tæt ved Vandling skov står der en busk græs, hvor meget man med leen slår på den, så er der dog ingen i stand til at slå den af, og folk siger derfor, at det må være Stoffer Roses hår. Stoffer Rose er en forbryder, som er bleven halshugget og gik igjen, og de siger, at præsten ikke kum godt fra det, da han manede ham, siden St. R. ikke kom helt...
På slottet i Odense er et værelse, som ingen kan sove i om natten. Da jeg var der, så jeg et vindue med en fjæl for, og det var det va:relse. Der var tre studenter, som hørte om det værelse og forlangte i kådhed at komme til at sove der. Det var to brødre Pade og så en tredje. De kom hver i sin seng. Hen på natten vågnede de ved spektakel der inde. Den...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var fastelavnsgilde,...
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
En karl, der hedder Nis Hansen, han kan se både det ene og det andet. Men da han er slem til at drikke, så er folk ikke tilbojelige til at tro ham. Så var det i 1863, han tjente ved Thomas Nissen i Norre- Vilstrup, da kommer han hjem om natten og kan ikke ret forstå, hvordan det har sig, for uden for gården i vedkastet stod der så mange kanoner, og så gik...
Der var en bonde, der en dag kom til Boller og vilde kjøbe sin gård. Da han kom ind i gangen, stod der en af kammerrådens drenge og græd. Faderen var bleven vred på ham og havde smidt ham ud. Han sporger drengen: "Er kammerråden hjemme?" "Ja han er, men han er lynendes gal i dag." "A, Fanden med det, tal til ham, a bruger ham, som han er." Det ord...
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. Tiendegildet var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed. Så havde han en søn, der...
Om en mand, som man mente havde meget med den Onde at gjore, fortælles, at han en dag kom ind i butikken i Faklcegrav for at vise, hvad han kunde. Han havde en hugorm slynget om armen, som han havde dølgt. I det samme kommer jomfruen ind og siger: »Herre min Jesus, hvad er det, jeg ser I« Straks bed hugormen ham i armen, og han døde af det. Marie Vind,...
Imellem Jedsted og Hillerup foer en landmåler om natten. Det var ligesom en ild, der foer ned over agrene. Han havde JO gjort uret. marie vind, hornum.
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
En gang præsten i Nøvling havde været i by, og de så kjørte imellem Holflod og præstegården, hvor der findes en stor bakke med lidt krat, som de sknlde igjennem, så går hestene pludselig i stå. Karlen kan ikke drive dem frem . . .Hjul af vognen. Den Slemme bar armen til præstegården. Peder Svane.
Da der var kvægpest her i egnen, havde de hytter og jordhuller ude i skoven til de friske kreaturer, og bar fodring langvejs fra derud, for at de ikke skulde blive smittede. De måtte gå hele fjerdingervej for at fodre deres kræ. Peder Svane, Hornum.
Der går en ensporet vej fra Hvirring kirke ned over markerne efter Lundgård ved Nim, cg den kaldes Tingvejen. Der har været tingsted i gammel tid ved Lundgård, og der er en mølle, der kaldes Tingstcdholms mølle, og noget, der kaldes Tingstedholm. Mølledam og stigbord cr der tydelig mærker af endnu. peder svane, hornum.
På Einsiedelsborg i Fyen var det så grueligt med spøgeri. Min moder tjente der som kammerjomfru hos to gamle frøkener. Deres søster, som kaldtes den gamle frue, og havde været gift med en ejer, baron Petersdorff, gik igjen, og det spøgte så grueligt hver nat. Når de to gamle frøkener sad der om aftenen, kunde lyset aldrig være tændt, men blev ved at svaje...
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig den rige Dåne, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. Mine penge får aldrig ende, sagde han. Men de fik dog...
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
