Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her var en gammel heks, de kaldte Ane Klit, hun kunde skabe sig om til en hare. Da hun var død, skulde de have hendes sager registrerede, og så så de efter, om hun ikke havde Cyprianus. Min fader så efter bøgerne, og så siger præsten, hr. Højland, som jo var i fattigkommissionen: »Hvad ser han efter?« »Å«, svarede han, »a tænkte, om hun ikke havde nogle...
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
En kone i Hemmet sad en aften hjemme og så to lys, som viste sig lidt nord for en gård i nærheden. Nogen tid efter døde en hoppe for samme gårdmand tillige med sit føl, og de blev begge begravede der, hvor konen havde set lysene. Samme kone kan jævnlig se og høre varsler. En gårdmand i Hemmet har også fortalt om et tilfælde, hvorved han havde set lys på...
De kastede mergel til en gård her Norden-å. Da folk kom noget ned, traf de i omkastet jord på frisk halm, der var brændt i enderne, og der lå nogle stykker sten ved det, hvori var som streger eller bogstaver indhugget. Nogle dage efter kom der sådan en hastig torden op, og det slog ned i gården ved middagstid, så den brændte. Det stod jo i forbindelse med...
Der skal en gang have været 16 eller 18 kjørende gårde vesten Lønne kirke i Lønne klint. Der er mange steder bevis for det, idet der er agre og gårdspladser med murstensbrokker. niels jensen, HEMMET.
Der var kun læger i Ringkjøbing og Varde, og de kom kun ud til barselkoner og i smitsom syge. Nogle enkelte præster havde dog også lidt medicin. Der var kun 2 dyrlæger i Ringkjøbing amt. nemlig Jørgen Holm og Vesterbæk. Her var ingen nærmere end ham i No. Der var en i Varde, de kaldte æ kursmed, han brugte det lidt her sønder pa. Niels Jensen. Hemmet.
Her ofrer de til barnet. Pattekonen bliver siddende i stolen, og præsten tager luen af. De næstslægtede ofrer et par kroner, de andre en krone. Kristen Jensen, Hemmet.
Efter begravelsen om søndagen sidder de efterladte forinden i stolene og bliver altid siddende ned, når de andre står op, og det gjør de gjærne et helt fjerdingår. De skal til kirken at SØrge. Kristen Jensen, Hemmet.
Hemmet ved Tarum
Enten var det pastor Højlund eller Kålund, der gik ud og så på stjærnerne en gang hans kone skulde gjøre barsel. Han kom ind og sagde, om det kuude ikke opsættes lidt endnu. Men jordemoderen sagde nej. »Hm hm 1« var det eneste, han sagde, og barnet, der blev født, det blev også en sær en. Kristen Jensen, Hemmet.
Hemmet ved Tarum
Der var kræfter i Peder Pagard. Han tog en tonde rug under hver arm ligesom en lille pose. Mureren byggede for ham, og de stod med stålstange og kunde ikke få en stor syldsten flyt. "Lad mig få ved", sagde Peder, og så tog han den i armene, vendte sig om og spurgte mureren, hvor han skulde lægge den. Kristen Jensen, Hemmet.
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at få...
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere havde...
I udskiftningen var pastor Kålund her. Det var en forfærdelig ejendomspuger og så begjærlig på jord, og så trakterede han på landmåleren og fik god erstatning for det, idet præstegården fik så uhyre meget jord, mose, eng og hede. Det er nok ham, der går igjen i præstegården. Pa Norremarken har de heller ikke godt kunnet have bæsterne om natten. Han var...
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu kone...
Niels Krist. Mortensen gik en aften ad Lonbonj, og da han kommer til den plads, hvor hans hus nu ligger, blev han vild og kom en meget fejl vej ud ad heden. Så kom han selv til at bygge på det sted nogle få år efter. Hvor sådant skal gå for sig, bliver man al tid vild, men morsomt var det, at det var for hans eget hus. K.J.,Hemmet.
Hemmet ved Tarum
Lonborg præstegård var i forbrand. Det var blevet sat hen i et træ i haven. Men så havde de hugget det træ om, og for nogle og tyve år siden brændte gården samt en gård sydvest for. Kristen Jensen, Hemmet.
Gamle Kristen Terkildsen tjente i Varde. De var ved at kjøre mog ud, også lildte manden på, at han havde fået for stort et læs. A, det var jo ikke noget, sagde han, for han kunde selv trække det af møddingen. Så tog han også ved med den ene hånd og rykkede vognen op, men han kvadrede hans træsko. Nu klagede han sig for dem, men manden sagde, han skulde...
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
Hemmet ved Tarum
