Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
82 datasets found
Place of Narration: Gudum
En selvmorders sjæl farer oppe i luften i selskab med Fanden og de andre onde ånder, indtil den tid kommer, da han virkelig skulde have død. lærer søe, gudum.
Når visker i træsko skal skiftes, spyttes der tre gange på dem, og så smides de gamle væk. 842—43. Lærer Søe, Gudum.
Høns, der ikke vil gjore æg, skal have kirkekalk, og det skal samles, efter at solen er nede. Flere har biugt det, der iblandt en vis kone, og det hjalp også. Lærer Soe, Gudum.
Lærer Søgård Pedersen i Nissum, hans bedstemoder hed Maren Qrummesgård, og hun var meget klog. De havde en gang en karl, der hed Jep Kåeg, men han boede ikke i gården, for han var gift. Så en aften fyldte han en 4 skp. rug i en sæk og stak det til side i en krog ude i laden. Der kommer en dreng, som tjente der, ind og siger til Maren: »Hør, madmo'r, Jeppe...
Når det sætter tordenen ud i Vesterhavet, påstår de gamle, at den kommer igjen inden (eller om) tre dage. Lærer Søe, Gudum.
Alle karle i Hillerslev og de omliggende sogne samledes fastelavns mandag eller tirsdag og onsdag. De mødte til hest ved den gård, som ballet skulde være. Så blev der ringriden, og den, der fik de fleste ringe i et vist antal ridt, han var konge. Så red han bort og blev pyntet og majet ud. Dernæst red han rundt om til gårdene i nærheden og fik skjænkebrod...
V. Birkedal kom ind i en Kro og vilde være om Natten. Værten svarede, at det var meget uheldigt, for alle Værelser var optagne så nær som et, hvor det spøgte. Ja, han vilde da være der alligevel, og så blev Værelset ham anvist. Da han havde ligget lidt, kunde han mærke, at der var ligesom et Hoved, der lå og vikkede på Dynen. Men så sagde han, det skulde...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Der var en stærk mand ovre på Fyen, han troede jo, han var den stærkeste mand, der var i æ land. Men så hørte han, at der var en anden stærk mand i Favsing, og kom i tanker om, at han vilde ned og stifte bekjendtskab med ham. Han kommer også til en mand. der gik og pløjede, og så siger han: "Hvor er det, den stærke mand i Favsing bor." Så går han hen og...
Bennet i Fløndergårde var en klog kone. Kristen Høgsgård henvendte sig til hende, for det de havde uheld med alt muligt, og vilde gjærne vide, hvem der havde gjort det. Ja, han kunde gå til kirke på søndag, så skulde han nok få det at se. Så kom heksen i et lille rødt stakket skjørt og særkeærmer og med hænderne fulde af di, og hun rendte tre gange runden...
Min kone var født på Livø, hendes fader var skovfoged der. En af hendes ældre søskende var en dag gået ud i skoven, og så gik hun vild. Endelig kommer hun til en grøft eller rende, som hun ikke kunde komme over, og hun giver sig til at græde. Da kommer der en lille bitte mand med en rød lue på og bar hende over. Hun kommer hjem og fortæller det, og...
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
Der er en ligsten i Gudum kirke over en ridefoged, som boede i Østergård. Han kjører hver nat ad en vej ude i Kloster hede, som hedder æ Karetvej eller Povl Eliases vej og kommer der ovre fra Holmgård i Møborg. Han færdes ad den vej så langt ned, indtil han kan se Østergårds skorsten, så er han fri, men jeg véd ikke, om han så synker i jorden eller kjører...
Den vilde jæger og hans hunde kom ind et sted, hvor der var to dore lige for hinanden. Da de nu kommer sådan farende ind, går konen hen og skjærer brødet midt over, og så giver hun hver af hundene et halvt brød. Da de havde ædt det, foer hele historien ud af den anden dor Og op i luften. Lærer Sø, Gudum.
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
Ravneungerne de er jo hvide, og reden er bygget af ådsel. Det bliver til maddiker, og så lever ungerne af det en måned. I den tid flyver ravnene fra ungerne og kan ikke lide at se dem, de 8tåend de er hvide. Reden er jo oppe i toppen af et stort højt træ, men kan en så finde den rede og tage en af ungerne og spjælke næbbet ud, så den kan bænge og gabe, og...
En mand, der hed Niels Krog og var nabo til mig han gik ude i heden og passede fårene. Der var en masse hugorme, og næsten hver aften havde de bidt et får. Han var nemlig så slem til at slå dem ihjel, og derfor var de så slemme til at hade ham. Han havde en kjæp, som han slog dem ned med. Så var der en kone, der lærte ham at sige til den forste, han...
Der var en kone i Dalsgård i Resen, der var synsk. Det er ikke ret mange år siden hun døde. Hun havde set forud, at de havde hugget på den ny sals, der nu står der. Hun vidste også, at hendes ældste datter nok skulde komme til at bo i gården. «Maren Dalsgård skal nok blive stamherre,* sagde hun, og det kom godt nok til at passe. Lærer Søe.
Der var en lærer i Gudum, som hed Bærteisen, han var så slem til at slå. Der var især én dreng, han var så forfærdelig til at rykke i håret. Så klippede han det snært af, så læreren ikke kunde få fat i det. Men nu blev det galt med ørerne. Så smurte drengen dem ind i svinefedt, og nu kunde læreren ikke holde ved dem. Lærer Søe, Gudum.
Æ far de skulde lamme pa æ jaletolle.
Gudum