Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
103 datasets found
Place of Narration: Gangsted ved Horsens
Man roste en værtindes plukfisk. "Nej, det er intet", svarte hun. "imod den gang da a had alle mine tænder." H Br.
Gangsted ved Horsens
Går regnormen dybt i jorden, far vi stræng vinter.
Gangsted ved Horsens
Martii støv er guld værd. H, Br.
Gangsted ved Horsens
Som kirsebærret blomstrer, blomstrer rugen og1 vinstokken. H. lir.
Gangsted ved Horsens
“Man må også tænke på sine efterkommere”. — “Nej, så min sjæl skal man ikke, for jeg véd ej, hvad vore efterkommere har gjort for os.” H. Br.
Gangsted ved Horsens
Manden sidder ved et godt gilde og et slag trekort. Hans dreng kommer ind: "Faer, vor moer har fået en datter." — "Er det godt med hende?" — "Ja." — Hils hende fra mig og ønsk hende til lykke." Drengen kom snart igjen. -Faer, vor moer har fået en datter til." — "Jøsses død, hvordan er det med hende?- -- "Godt." — "Sip: hende, at jeg kommer, så snart vi...
Gangsted ved Horsens
“I dag skal I Fanden ta' mig høre en præst og ikke Pibeskid i Akkerup,” sagde hr. Råben i Kjærte til menigheden på Hårby kirkegård, da han skulde præke for deres præst, hr. Eskild Lobedantz i Akkerup. H. Br.
Gangsted ved Horsens
Sa Isenge frøerne kvækker for Georgs dag, skal de tie efter den.
Gangsted ved Horsens
Sildige trækfugle, sildig vinter. H. Br.
Gangsted ved Horsens
Formiddags regn giver varme, eftermiddags regn giver kuld. H. JJr.
Gangsted ved Horsens
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. — og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
Gangsted ved Horsens
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse til...
Gangsted ved Horsens
Fogden: “Du har nok glemt den sag, du havde i fjor, da hjalp jeg dig”. Bonden: “Ja, men a véd, a havde femten gode får, da sagen begyndte, hvor mange havde a, da den var endt?” H. Brøehner.
Gangsted ved Horsens
„"Vig bort fra mig, du urene ånd, a gar pa min lovlige vej, a skal ned til Gersdorfslund til Laurentin med øn fiol", sagde skolemesteren i Halling til en sort puddelhund. H. Br.
Mandags liytt' er ingens nytt'. II. Br.
Gangsted ved Horsens
Når årets forste sne falder i åbent vand, bliver det et strængt år for pigerne. Deri fandt man årsagen til de mange uægte fødsler i året 1824, lige så mange som i de fire foregående. H. Br.
Gangsted ved Horsens
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Gangsted ved Horsens
“I dag otte dage bade vi til dig, du Himmelens og Jordens Gud, du herre over havet og vandene, vi bade, at du vilde regne, — ja, du regnede— men hvordan regnede du? det kom strint strant over Bækmarken og Engmade; nu bede vi, at du vil lade din velsignelse ned i rige strømme.” Pastor Cilius's bøn om regn. H. Brøchner.
St. Morten kommer ridendo på en grà hest. H. Br.
Gangsted ved Horsens
Mester Jacob Ascanius var præst nede ved Limfjorden. En morgen talte han fra stuen af til sin endnu i sengekammeret liggende kone: “A, Maren, mester Jacobs, skynd dig at komme herind”. Hun skyndte sig. “À se, hvilken en dejlig udsigt vi har fået til fjorden i nat”. Om hun delte hans henrykkelse, véd jeg ikke, for det var laden, der var falden. H. Br.