Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
41 datasets found
Place of Narration: Anholt
Når man piskede nogen med en pilekvist, gik marven af hans ben. C. Sørensen.
Anholt
380.Iet kongelig svensk "heidaminne" over Gøteborgs stift findes antegnet, at Anholt ved år 1500 var annex til Morup, og at præsten i Morup ejede "stomhemman" på Anholt, og klokkeren havde klokkarebol på Anholt, samt at børn førtes til Morup for at døbes, og lig for at begraves. c. sørensen, anholt.
Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene kom...
Når en kone kommer forste gang efter hendes barselseng, må man ikke lade hende gå tomhændet, for så slår man alle sine kar i stykker. C. Sørensen, Anholt.
Anholt
S. C., som har set mange tusende spøgelser, fortalte en gang følgende i et selskab. Det var kort efter at postfolkene var druknede (i 60erne), at jeg en aften gik op til Karls Ann. Hun var ikke hjemme, og så sad jeg og snakkede med den gamle Marie. Som vi havde siddet lidt, siger mutter: F., gå ind i kammeret og tag brændevinsflasken, som står der, og...
Gamle H. har fortalt om to fregatter, som er forliste her i fortiden. De hed Christian Septimus og Nedrosia. Detene strandede 1760 og havde mange sorte om bord. Det var vist ved dette skib, at bådene, som skulde bjærge folkene, ikke kunde fore dem alle, og da mange svømmede om den og vilde klavre op i den (det var vel mest de sorte), måtte man slå...
Anders Fyrmand tillige med sin søn passede fyret ber på øen. De huggede brændet, som de fyrede med. i skoven, så historien ligger langt tilbage i tiden. Da bavde der ingen strandinger været længe, hvorfor Anders eu dag kun huggede halvt så meget, som der skulde brændes om natten. Fyret gik da ud efter midnat, og om morgenen var der en stranding...
Grete-moster fortalte, at den gang hendes mand, Lars Pedersen, pløjede Dværghøj, døde begge deres heste. Hun mente ellers, at hestene havde drukket grundvrøvle (frøyngel) i Søndermose og var dode deraf. Lars Pedersen havde også mistet to heste for at pløje Dværghøj for nær. C. Søreusen, Anholt.
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Der var en bonde, som var så forfalden lil at snuse, at hait tog en pris for hver omkjøring, han gjorde på stykket, når de pløjede. Hvis nu stykket var kort. blev det til den evige snusen. Selv kunde han ikke bære det snus med sig. han skulde bruge, og konen måtte gjøre snus til ham lige så fuldt, som hun lavede mad. og have med i marken, og når hun kom...
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, “Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv”, sagde siden manden, “havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen”, C. Sørensen.
Når man skjælder en hest ud for hund. falder der el pund kjod af ham. C. Sørensen, Anholt.
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
Om Morup kirke fortælles følgende: Ved kysten i nærheden af en by i sognet, som hedder Lyngå, ligger en bakke, som endnu kaldes Kirkebakken. Her siges det, at kirkegjængerne fra Anholt steg i land. Den daværende Morup kirke stod nede efter fyret til på kirketoften (den nuværende står omtrent en mil oppe i landet) og kaldtes den røde kirke. Indtil 1812...
En heks skal gjøre en synd hver dag. Når hun ikke kan komme af sted med andet, tager hun en nævefuld korn og kaster i ilden. C. Sørensen.
Anholt
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
Den, som havde pattet en myndehund før sin moder, kunde se, hvor der lå skjulte skatte. C. Sørensen, Auh.
Når man havde tandpine, stak man tænderne med en sevenbom-kvist, som man plukkede stiltiende, smed den så på vejen, og den første, som kom over den, fik tandpinen, og man var da fri. C. Sørensen.
Maren Møllers kunde aldrig tåle at høre Vinden tude i en Dør, fordi det var fortalt, at de strandede Skibsfolk havde »sidded Og tuded i Mærset.« C. Sørensen, Anholt.
At stege fisk på gløder bruges endnu, men at koj ved tørret gjødning sees sjælden. G.Sørensen, Anholt.