Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham om...
Man kan stille en lobsk hest, når man kan komme til at se himlen imellem jorden og hesten. Der skal vist også siges noget. L. N. Bertelsen.
Ø-Vandet
Samme provst kjørte en aften over vejen ved Tybjærg. På én gang gik hestene i stå. Karlen skulde nu lette hovedlaget på den ene hest og gå foran og se tilbage. Så så han et uhyre sidde bag i vognen. Nu skulde han tage det frahånds baghjul af og smide op bag i. Da han kom hjem, skulde han skyde vognen ud i en dam og lade den stå der til næste dag. L. N....
På Øland mark var et sted, hvor man sagde, at der hver st.-Hans aften skød en kjedel op af jorden fuld af guld og skatte, og ovenpå den lå en lille sort hund. Så var der en mand, der var kommen i forlegenhed, han skulde af med hans landgilde, og han havde ingen penge. Det hørte hans lille datter, og da hun nu vidste af den skat at sige, og det igjen blev...
I Hjardal i Osten-Vandet har der i gammel tid gået et hovedløst svin. l. n. bertelsen.
Ø-Vandet
Ejeren på Teglgården i Vestervig var anset for en rig mand. I den tid der var pengemangel i laudet, havde han ret til at udstede pengebilletter, der gjaldt lige med statens. Men det viste sig siden efter, at han havde udstedt flere, end han kunde indløse. Under boets opgjørelse døde han, men på samme tid kom der en vældig stor og tung tønde ombord på et...
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
Ø-Vandet
En mand havde fundet et stort stykke egetræ ved havet, og det bar han op og lagde på ostsiden af en sandbakke. Men så kom der storm, og træet blev tilføget med sand. Da nu manden kom og vilde have det, kunde han ikke finde det igjen. Først mange år efter kom det til syne på vestsiden af sandbakken, men da var det blevet forvandlet til en stor hvæssesten....
Oppe mellem Kobberø og Randrup i Sydty er der i heden en stor kjæmpehøj, der hedder Hjælpensbjcerg. Ved den er der den mærkelighed, at der på den ene side næsten oppe ved toppen er en kilde, som sjælden nogen siger aldrig bliver tør. I ældgamle dage, da vort fædreland var hærget af fjender, samledes alle de kostbareste skatte sammen i en af...
Justitsråd Fischer i Vestervig kjørte en dag på landevejen og møder der en gammel Nordmand, som gik og tiggede. Han holdt og bød ham at sætte sig op på vognen, for nu var han arresteret som løsgjænger. "Ånej", siger Nordmanden, "lad mig gå, justitsrådens heste kan dog ikke trække mig." "Jo, det skal der ikke være noget i vejen for, sid bare op." Efter...
Ø-Vandet
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
Der sidder en ring på den indre kirkedør i Sjøring, og den skal være kommen fra den kiste med en skat i, de søgte at fiske op af Sjøring sø. De fik den så langt op, at de så den og beholdt ringen. Deraf skal kirken have sit navn. l. n. bertelsen.
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
En tjenestedreng blev af sin husbond sendt op til præsten og skulde låne en bog. Da drengen så gik tilbage, fik han lyst til at se i bogen, men da han fik begyndt på at læse, så blev han ved, som om han ikke kunde holde op. Før han vidste af at sige, stod Fanden for ham og spurgte ham, hvad han vilde. I sin forskrækkelse svarede drengen, at han vilde...
Der er en gård i Harring, der hedder Øland. Tæt ved gården er et lille kjær, der ligner grave omkring et voldsted, og midt på dette er en høj, der ser ud som en kjæmpehøj. I den har der været spået af, at der skal være en skat, og når gården Øland brænder tredje gang, skal skatten kunne hæves, men før ikke. Gården er brændt to gange. L. N. BERTELSEN.
