Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tre unge karle fra Objærg kom en aften op til Vestergårde i Arild. Der stod en tom gjodningsvogn ved gavlen af den ene gård, og de blev da strags enige om en lille spog. To af dem tog ved stangen, og den tredje skød bag på. De trampede nu af alle kræfter i stenbroen og kjørte i en fart frem for døren. Den ene råbte temmelig liøjt: Prr!" og så listede de...
Toldbetjenten spurgte en mand ad, da han kjørte ind i byen (Grenå), om han havde noget, der skulde fortoldes. Dertil svarede han: Nej, ikke andet end den høne, min kone har siddende mellem hendes ben. Toldbetjenten anså svaret for skjæmt og svarede: Den er toldfri. Men da manden var kommen lidt ned i gaden, trak konen en levende høne frem under...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
En lærer var på folketælling 1860 og kom da ind til en gammel mand og kone. God dag, Per og Kristiane! nu kommer jeg for at skrive jer i mandtal". ,.Det behøves ikke, min gode ven", siger Per, ,,for nu er jeg hen imod 76 år, og Kristiane er fyldt de 76. Degnen kommer hvert 5te år. og De kan godt spare Dem ulejligheden, for vi to gamle kan ikke...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Forhen stod våbenhusdøren altid åben, for at vejfarende folk kunde gå der ind og forrette en bøn. De udhvilede sig også på ligbåren, som altid henstod der, og spiste deres medbragte meldmad. I begyndelsen af dette århundrede blev denne skik afskaffet, og døren lukket. Grunden dertil var nærmesten mængde indbrud og røverier i kirkerne omkring Kongeåen og...
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige jævnt...
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Tæt ved Nimloft boede for nogle år siden en meget gjæstfri mand. Kom der en mand til ham, som han ikke kunde lide, blev denne trakteret, så han hverken kunde hore eller se, og konen var lige sådan sindet som manden. En gang var en af deres uvenner rejst til Grenå, og da hun hørte det, løb hun ud til manden og råbte: Niels er i Grenå, tag du strags af...
For flere sygdomme lod husrådet på, at man skulde tage en hugormekrop og spise den, når den var stegt, eller også brænde den i pulver og drikke det i vand. Fik man medicin på apotheket, og der på flaskens seddel eller på æsken var aftegnet en slange med vinger, da antog man, at medicinen var tilberedt af slangekongen. Havde den ingen vinger, var...
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Ved Orbæk mellem Hyllested og Hyllested skovgårde lå for en 30 år siden en sten med en glat sideflade foroven og en dyb skure i siden. Stenen kaldes Fandens Hvæssesten, for han havde slebet sin barberkniv på sidefladen, og da han var færdig med slibningen, så prøvede han kniven i stenens side, og derved fremkom skåret. nissen, ramten.
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se Greve-...
Ramten ved Grenå
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
