Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
92 datasets found
Place of Narration: Fredericia
De første ni Slags Blomster, man ser om Foråret, ni af hver Slags, skal man koge i Majsmør. Dette således tilberedte Smør skal være godt at smøre med for engelsk Syge. Postbud Pedersen, Fredericia.
En Aften Fru Tychsen i Fredericia havde tændt Lampen og vilde rulle Gardinet ned, så hun en gammel Kone stå udenfor og læne sig op ad Vinduet med Ansigtet ind imod Ruden. Hun bliver bange og kalder på sin Mand, men da han kommer, er der ingen Ting. Et Par Dage efter døde den gamle Kones Datter. Marie Schmidt, Fredericia.
Når kalven bliver født, så sidder der noget imellem klovene, det skal én give koen, for at den kan blive ren. Postbud Pedersen, Fredericia.
Fredericia
Gjetre å Bænnd di rokkes om æ ennd (om enden af vinteren). Postbud Pedersen, Fredericia.
Fredericia
Når man lyver nogen kommen, er de vrede, når de kommer. Postb. Pedersen, M. Møller.
Når kvas på ilden giver sig til at sprutte, siges der: “Hwæm vel dæ no komm å skjænnd*.
Fredericia
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Når man hikker, så snakker de om én på store steder, hvor deres svin har ædt deres kokkepige. Eller . . . hvor de mangler en hønsehyrde. p. Pedersen, K. M. Rasmussen.
Linde
Man må ikke spise den blå Ende af et Æg, ti da får man Koldfeber. Postbud Pedersen, Fredericia.
Ærter skal man så ved fuldmåne, ellers bliver de ikke modne. Postbud Pedersen, Frederieia.
Når mon ingen hvide halvmåner har ved grunden af neglene, da er man ikke rask. Postbud Pederseu, Fred.
Fredericia
Når det Kyndelmisse dag gav sne og uvejr, var det tegn til tidligt forår. Herom lyder verset: Kyndelmis knuud holder deruud mæ to broget stuud.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Min Oldefader gik en Aften sent sådan ved 11, 12-Tiden sammen med min Bedstefader hen ad Vejen imellem Vejle og Fredericia. Lige med ét siger min Oldefader: »Kom her over til mig på Stien.« — »Nej, jeg går godt her,« siger Bedstefader. Han gjentager sin Opfordring, og da det endnu ikke hjalp, så bliver Bedstefader skubbet over på Stien, uden at han selv...
En klog mand skrev således for tandpine: Argos sargos fargos. Vedkommende, der fik rådet, måtte ikke læse seddelen, men skulde bære den om balsen. Efter at tandpinen var gået over, skulde seddelen begraves.
Når man rører i sin Drikke med en Kniv i S ledel for med en Ske, får man Sling. Postbud Pedersen, Fredericia.
Fredericia
Som Dreng drømte jeg en Nat, at jeg sad ved Bordenden inde i Stuen og læste. Med ét så' jeg ud af Vinduet og så' da et Par Får, der var koblede sammen, løbe hen over Hegnet ude på Marken og så over på Naboens Mark. Jeg løb da ud for at gribe dem, men da jeg kom hen til dem, så' jeg, at de havde rykket Rebet over ved Lægindet. Det gav et Sæt i mig, og jeg...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
Da Biskop Balles Kone var død, gik han hver Dag ind i sit Kontor til en bestemt Tid, og når han kom ud derfra, så han altid meget glad og oprømt ud. Da man trængte ind på ham for at få at vide, hvad der gjorde ham så glad, undslog han sig for at give nogen Forklaring, men bemærkede dog, at det var nogle af hans lykkeligste Timer. Overfor en Ven skal han...
Mens jeg var Dreng, var min Plejemoder en Dag ved at bage. Som hun nu havde travlt med det, trak min Plejefader forbi Vinduerne med et Par Køer og ind imellem et Par Huse. Vi hørte da begge to, både hun og jeg, at min Plejefader kaldte ad mig tre Gange og sagde: »Søren, Søren, Søren!« Plejemoder skyndte så på mig, jeg skulde stræbe at komme ud til ham,...