Samtal m.a. um fjársjóð í jörðu í fornmannahaug. Fornmaður bjó í byrgi og hann vildi ekki að það yrði geymt neitt í byrginu. En ef ær fóru þangað sjálfar var það allt í lagi. Lengja á flugvöllinn á Þingeyri og þar skammt frá er bær. Þar má finna hrygg sem að auðsjáanlega hefur verið grafið í á tveimur stöðum. Þar á fornmaður að hafa verið heygður, í skipi...
Tæt ved Rosenvold findes i Skoven en Høj, som hedder Guldhøj, og der skal ligge en Skat begravet. Det er nok i Skoven, der hører til Boller. Nogle Mænd listede sig en Nat ud for at grave denne Skat op. Men de havde knap fået begyndt, før der lød en forfærdelig Hundeglam og Lyd af Jægerhorn, og Grev Otto kom med hele sin vilde Skare og omringede dem, så de...
I Bursø sogn (Lolland) var der en skat nedgravet, men ingen vidste, hvor den lå, undtagen Spurvegrete eller Falstringsgrete, som boede på Falster og var en heks. Hende vilde Fiskerlars nøde til at sige sig, hvor skatten lå, men hun sagde det dog ikke før på sit yderste. Så fik han at vide, hvor mange skridt den lå fra Maribo sø, og hvor dybt den var i...
Et Par af Dagbjærg Byes Mænd vilde op og grave i Dagbjærg Dos efter den Skat, som skulde være der, efter hvad Sagnet fortalte. De skulde jo grave ved Midnatstid og måtte aldrig sige et Ord. De fik også Skatten frem og bar den hjem imellem sig, den var jo i et Skrin. Så blev de trætte og satte det imellem sig for at hvile lidt. Da kom den ene til at se ned...
En rig mand skulde have besovet hans søster og af den grund deserteret til Tyrki. Efter at han var død, kom der så skrivelse fra ham, at han her hjemme havde nedgravet en skat, og stedet var nærmere betegnet. De skulde se igjennem et klu (?: klov) på et gammelt træ, og når de der kunde se kjæmpen Hannibal på Kolding slot, så var det pladsen, hvor skatten...
To mænd kastede i en dejs vesten for Stenum De kastede i mange nætter, og det flyttede sig ... .
Jóhann talar um sögn af manni sem átti að hafa grafið fjársjóðskistil
På Vole mark ved Skanderup skjel ligger en høj, der kaldes Ormknolden. Tæt ved denne høj har en gang været en sten med læsning på, og under den skal der være gjemt en skat. En gang var en præst i Linå ovre at søge om skatten, men han kunde ikke hitte stenen. Så var det en anden gang, at en mand fandt denne sten. Manden ruskede nogle lyng og lagde ovenpå...
I Rønningsøgårds sø skal der efter gammel tale være nedsænket en kiste med en stor skat i. En gang satte nogle folk sig for at udtørre søen, da de nok vilde have fat i skatten. Til den ende begyndte de at grave en bred og dyb rende ind igjennem en stor bakke, der lå ved søen. Men da de havde gravet et godt stykke, så de til deres store forfærdelse, at...
Ne Sag von 'n Hoppenwall.
Wer in de Johanninacht geburn is, so geht de Sag, kann in de Johanninacht von Klock 12 bet 1 den'n Schatz heben. Dormit he de richtig Stell ok find, brennt dor en Licht. Dejenige, de den'n Schatz heben will, möt denn dreimal üm dat Licht lopen. Denn deit de Barg sick apen un he kann ringahn. Dor sitt en groten Hund mit vier Ogen, so grot as Teetassen. In 'ne anner Kamer is en Kirl, de het sinen Kopp in de Hand. Wenn de Indringling gor kein Angst hadd hett, denn kümmt he tauletzt in ne feine Stuw, dor sitt ne Prinzessin, de hett witt Kleder an, und se bedüdt em, dat he den'n Schatz gewunnen hett. Hett he äwer bloß en bäten Angst hadd, denn hett de Prinzessin swart Kleder an, un he möt solang in den'n Barg bliwen, bet en anner den'n Schatz gewinnt.
[10087] Bedingung fürs Schatzheben
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
Der fortælles, at der ligger en Skat begravet ude i Siminels Mose, og den ligger sådan, te når de står oven på den, så kan de se tre Kirker, men når de går et Skridt til en af Siderne, så skal den ene Kirke gå væk. Det gjælder altså om at finde det Punkt. De tre Kirker vil så blive Lindeballe og Hejnsvig og Grene.
En mand i Holsten drømte, at der var en skat nedgravet i Lodal Han rejste efter det og grov, til han kom til en hund, der lå på en kjedel. . . . "Du lagde mig så blødt . . ." Der blev liggende et lag penge på bunden af kjedelen, og de er der endnu. Det er da ikke underligt, at der endnu går spøgeri i Lodal. dorte johanne KR1STENSDATTER, gryn derup.
Der ware ers een paar arme menschen, die braaf oppaste en in een klein huisie woonde. Op een goeje nacht droomde hij dat er een schat bij zijn huis begraven lag. Opiens kwam er een stem: "Jan, Jan, je moet grave daar en daar, dan zult ge een schat vinden." De volgende nacht alweer zoo: "Jan, Jan, gij moet opstaan gaan en graven gaan, anders verliest gij...
It pealtsje fan Easterlittens
Het "pealtsje" houdt de herinning levend aan een schoenmaker uit Easterlittens, die droomde dat er op een brug in Amsterdam een goudschat voor hem lag. Op het monumentje staan twee ketels afgebeeld en drie zwarte kruisen; het zijn de drie kruisen uit het [de rest van tekst ontbreekt op de internetsite [RK]].
På Kalvø slot skal en drage ligge og ruge over syvårs skat, som skal være indsamlet i Nørre-Jylland. Samme drage skal efter sigelse være gjemt nede under en stor kobberdør. Hvem som kan finde døren, kan også finde dragen med skatten. r. h. K.
Nedenfor Højrup ved Gjels Å har der i gammel Tid ligget en Herregård, der kaldtes Abildgård, og Åen snoer sig lige omkring ved Pladsen. I Nærheden er der et Høl, som kaldes JomfruholLt, og her skal være nedsænket en Skat. En Jomfru skal være sprungen der ud i med et Skrin og så druknet. Den Skat kom de Hojrup Mænd i Tanker om at få fat i. De fik så Vandet...
Ude i Ajt er der så mange høje, og iblandt dem er en, der kaldes Kongehøj. Der mente de, der var en konge begravet. Så blev de Ajt mænd enige om at grave i den høj for at finde nogle skatte. De gravede, og der kom lige sådan både et og andet, først en hund, og han rendte og hoppede længe, men de blev ved at grave. Endelig kom de nær til skatten, og så kom...
Grafinn fjársjóður var í Höfnum. Menn sáu oft ljós þar.
Sagt af Geirmundi heljarskinn, sem átti að hafa skilið eftir mikinn fjársjóð í Andakeldu á Skarðsströnd