Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Solen må skinne st. Povls dag, ellers bliver det intet godt år. Th. J.
Vrads
Højene ved Ry var propfulde af bjærgfolk, men da Ry kirke fik en klokke, kunde de ikke blive der længere, men drog uordpå til Alliny å, som de ikke selv kunde hjælpe sig over, hvorfor de råbte til færgemanden: "Ferri øwer, ferri øwer!" De havde nok dermed at bestille i flere dage, og endskjøndt de ingen kunde se i bådene, vidste de godt, at bjærgfolkene...
Hvis løvet om efteråret falder langsomt, forer vinteren kulde og sommeren kaiorme.
Når det fryser Peders stols nat (22. febr.), sa vil det fryse 30 nætter efter. Uglbølle. C. Grove, Th. J.
Vest for Vrads ved vejen til Bredlund er en lang dal, kaldet Tingdalen, der har sit navn af, at her i gammel tid har stået et tinghus (!) Noget sydligere derfor ved gården Torup ligger Galgehøjen. De gamle fortæller, at i deres ungdom var der flere stykker træ af galgen endnu på højen, som ingen havde turdet tage af frygt for de hængtes ånder, som svævede...
For mange år siden gav en dreng fra Ry sig i bekjendtskab med bjærgfolkene i Galgehøj øst for byen, men han blev også sådan til sidst, at det var ham umuligt at være fra dem, sådan havde de forgjort ham. Th. Jensen.
Vrads
St. Sørens kilde var en af de berømmeligste helligkilder i landet. Man fortæller om st. Søren, at han var en bonde fra Ry og gik en dag og pløjede på sin mark, da han pludselig følte en indskydelse fra Gud, lod ploven stå og vandrede syd på til Køln. Her slog han sig til den gejstlige stand og blev til sidst biskop, og som sådan døde han der. Men kilden...
Det var, mens jeg tjente for træskokarl i den gård lige over for sognefogdens i Ry, at jeg en aften, som min husbonde lige var kommen fra Horsens, så døden komme ind i kakkelstuen. Den lignede et skelet af et menneske og gik hen og omfavnede manden, uden at han mærkede det. Jeg sagde ingen ting, men et par dage efter blev han syg, og så døde han kort tid...
Vrads
Juleblæst gi'r et frugtbart år.
Vrads
Er del flade, tynde ben i en launnebov eller et gæsebryst blankt og gjeiawmogtigt, bliver den påfølgende vinter mild. og omvendt. 460 og 461. Thomas J.
Når nogen er død, skal man lukke vinduet op, for at sjælen kan flyve bort. Maren Bonde.
På st, Hans aften pl&fckeáes blemttør og bukkeblade, som tørrodc havde stor lægekraft, Th. .1.
Vrads
.Mod finner eller ringorme. Man går i aftagende måne, når den skinner klart, med den syge til et stillestående vand og siger, idet man berorer ondet: Månen og ringormen (el 1. finnerne) gå over vandet; månen komme igjen, men ringormen (finnerne) blive borte. Tre kors og i navnet o. s. v. Th. J.
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten, som...
Regn st. Urbans dag giver et uheldigt ar. Blæst på den dag gjør året stormfuldt. Th. J.
I Himmelbjærg-egnen bruger man endnu ved jordefærd at bære den døde en gang rundt om graven, før han puttes ned, for at han ikke skal gå igjen. T. j.
