Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning? Ja, siger læreren, grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af > nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
Imellem Roost og Logtved er et vad, og der går et langt hors. En aften kom der en hel flok unge folk fra Roost, og da de klagede over at komme over vandet, så de pludselig en hest ved siden af dem. Først sad én op, og sådan blev de ved .... red så over . . . midt i skiltes hesten, forsvandt, i det den slog en skoggerlatter op. Nissen, Ramten.
Skovgård slot lå i Nørager sogn. Der findes en stor voldgrav, og der cr endnu betydelige murlevninger. Slottet har haft fire tårne, hvis grund endnu sees. Her boede Kaj Lykke, og da han tog dronningen med vold, kom kongen selv herover med en stor hær og lagde helt slottet øde. Kaj Lykke måtte flygte til Tyskland. Han var ellers rig, men kongen tog alle...
Forhen brugtes jærn kun sjælden, eg kun fa heste havde sko både for og bag. Ploven havde sædvanlig fire heste til forspand. Vognfælgene var for slidets skyld forsynede med mange inddrevne sten og plovhælen ligeledes. J. Nissen, Rarutea.
Nogle tyske soldater lå indkvarterede i en gård. hvor der tjente en 13 år gammel pige, hvis kuglerunde ansigt bestandig stod i ét grin. Da andre folk sagde til hende: Det er ikke morsomt for jer at have så mange fjender, svarede hun: Nej så mænd, men det er da somtid morsomt, for i går, da a kom med køerne i det stærke regnvejr, sagde de som så tit:...
På Sivested Mark tæt ved Vedvad er en Høj, som kaldes Ellehøj, og i den har flere smukke Piger Bopæl. Om Natten synger de så dejligt i Skov og Buske, at det kan høres til Søby, og denne Sang har ofte indtaget Karlene der så meget i gamle Dage, at snart en og anden har prøvet på at svømme over Kolindsund til dem. Sådan en stakkels Karl blev altid borte,...
En mand i Lindet skov så flere gange gjennem vinduet en ildebrand på et bestemt sted. Første gang troede han, det var en virkelig ildebrand, men siden brød han sig ikke videre om det, da han nok kunde forstå, det var en forbrand. Det såes flere gange i løbet af en halv snes år. En morgen kom hans nabo imidlertid derind og fortalte, at eu gård i Boost var...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
Osten for kjærstrækningen fra Kolindsund, ad Buskehuset, Emmelev, Veggerslev og syd for Benzon skov er den landstrækning, som kaldes Udenkjærs, og det omfatter Grenå, GI.-sogn, Villersø, Veggerslev, Voldby, Karlby og Hammelev. Ad den lavning har Kolindsund forhen haft sit udløb. Først byggede man Emmelev vase, hvorved vandet blev tvunget til at tage en...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest. . De skulde have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden. En nu troende mand har som dreng ragt penge op af...
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod våbenhusene...
For at give sin tale lidt mere vægt brugte en præst, når en formaning var given, at pege på en eller anden tilhører med de ord: Hvad siger du dertil! En dag pegte han på en gammel kone. Men hun foer helt forskrækket op og sagde: Det véd a ikke, hr. pastor.
