Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl, der tjente her i Hovgården, han tabte sin klokke ude i heden, da han gik og slog lyng. Så tog han ud til en kone i Hobro, og hun sagde ham, hvor den lå. Der var en tue, som han nær var falden over, mens han gik og slog, og idet han sådan stumlede, så havde han tabt klokken. Da han kom hjem, gik han derud og faudt deu også. Knud Jørgensen, Nørbeg.
En kone i Handest, der hed Ma' Nørgård, hun bed klumperne af med munden, nar hun lavede suppe, og når hun bagede pandekager og skulde røre dejen sammen, målte hun mælken af i visse mundfulde, som hun så spyttede ud igjen i fadet. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Norbeg skal en gang have været en enlig gård. Der er nogle gårde, de kalder Hovgården, og den skal da have været stamsædet. Hovgården her i Norbeg har ligget norden og osten i byen. Kristen Hovgårds og Kristen Baks gård er resterne af den, men nu er pladsen helt sløjfct, for begge gårdene er flyttede ud. Der var mange sagn fra den gård. Der fortaltes om...
Lars her i byen er en underlig fyr. Når han lægger tojet på hans stude, så rejser de halen i vejret, folde kjender ham og kan have hans kram. Så tager han tojet af og trækker dem ind igjen, idet han siger: >Hvordan vilde det gå, hvis 1 var ved en anden mand? så gik det jo ravgalt. Sådan bliver de fri for at bestille noget. Knud Jørgensen, Nørbeg.
En gammel Nordmand, der gik og tiggede, lå hos en mand i Venning. Så blev der skåret hul på hans pose om natten. Næste morgen gjorde han ild pà og tvang musen derind. »Krøkker inte, krøkker inte, du krøkkede inte i aftes, da du skar hul på posen min.« Knud Andersen, Nørbeg.
Kreaturerne her kan endnu fà ildsygen. Den begynder med en mørk plet enten på lar eller bove inden for huden, og nar den kan mærkes, er det bedst at slagte dyret. Det bliver da lidt halt på det ene ben. Skrider sygdommen videre frem, bliver hele låret surt, og går det til yderlighed, bliver hele kreaturet sort, og kjodet som tjære. Ingen dyrlæge véd ret,...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En kone i Lyngsbæk, Dråhy sogn, var en slemme heks. Når hun kom ind et sted og ikke vilde gjøre ondt, så tog hun en bid brød og smed i ilden. Et sted hun kom, havde hun noget i hendes forklæde, og det strøede hun på stenbroen, og så døde alle deres høns. Der lå gjærne et par stykker eller tre, fire og var døde hver dag. »A skal gjøre noget«, sagde hun,...
Det første klokkeværk, der kom her til byen, det var i vor gård, og det kom i 1600erne efter min bedstemoders fortælling. Vi havde også den første jærnkakkelovn. De havde ikke fjer i sengklæderne uden hos velstående folk, de brugte bo. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Nørre-Beg Randers
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
