Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
Nåi de ikke kunde få smør, henvendte de dem til en klog mand. Sådan gik det også med min moder. Men han kunde ikke love hende sikkert for første gang at få smør, for hvis det var solgt, havde han ingen magt. Men til næste gang skulde han nok skaffe smør. Så vilde han vise heksen i en spand vand, men min moder turde ikke se det. Anders Kristensen, Tørring.
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som blev...
I høslætten skulde hovbønderne møde kl. 4 om morgenen på Gjatrud Dawws eng, der hørte til Sødringhohn. Den ligger på højre hånd, hvor vasen drejer om til Udbyhøj. Anders Kristensen, Tørring.
Der var en markmand til at være oppe om natten og passe på at våge over hegn og fred. Folk havde ager om ager, men de skiftede jo agrene af og til. Når en indtægt var gaet igjennem med afgrøder, så fik hver mand en ny indtægt. Om foråret kom kloddene ud i engen og gik tilfælles en kort tid. Men så skulde de derfra, da det samme stykke skulde slaes længere...
Her har de også savet ild. Der har været en stolpe her i Tørring i Anders Jørgensens gård, som har været brugt til det. En gang de var ved at save ild, kunde de ikke få ild på nogen måde. Så gik de omkring i byen og fesenterede, og så fandt de ild et sted, og den blev slukket. Anders Kristensen, Tørring.
Svinene gik ude hele året, og toftagrene var altid, som de var pløjede. Hver gård havde sit gårdsvin, der gik til andet året, og så blev det slagtet. De gik og gjennemrodede moddingen, og så snart en dør blev åben, var de tilrede og vilde ind med. Folk skulde nok holde dem ringede, men det gik alligevel, som det kunde, for ringene gik tit af. Derfor...
Smeden i Attcrup, Bendiks Hybschmann, og så Niels Sønniksen fra Allerup, de var en dag i Honning med hverandre. Lav de skulde hjem om aftenen, så skulde de forbi Fiskholm kro. Niels Bæk hed kromanden, og de vilde nu derind, men han var i seng, og så bankede de ham op. De stod så og snakkede sammen om, at når ban nu kom i den bare skjorte og lukkede op for...
Sønden fjorden (i Udby) udnævnes én til gadebasse ved at løfte ham i vejret i en legestue. Anders Kristensen. Tørr.
Der var et bitte Korn Skov, sådan en bitte Hud, på Råby Ejendom, de kaldte Skagelundsskoven. Men den er nu væk. [Råby S., Gjerlev H.]? Anders Kristensen, Torring.
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Det første a kan huske, var der ikke et fjælegulv i Tørring og ikke et sovekammer. Vi var 11 børn der hjemme og havde en gammel kone ved os, og vi sov alle sammen i den samme stue. Men da nogle af os børn blev større, lå de ældste af os i herberget. To lå ved den gamle kone, fire i den midterste seng, tre i slagsengen under vinduerne, én i vuggen og en...
Tørring ved Randers
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
Her var både høslætgilde og gadelamsgilde, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
