Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De hentede vand ved Vesterhavet fra 180814 for at koge salt af. Det skulde koges, til det kunde bære et æg, og så blev det hældt op i kar og skulde stå der og søkke. Der bundfældede da noget skident salt, som de til nød kunde bruge. De kjørte endogså ind til Møborg med det. Det var 4 mil i alt at kjøre. Niels TJglsø.
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
Et par enkelte steder har de haft indgang ad kjokkendøren. Der var to halve døre, og så var der som en bitte forgang foran skorstenen, og når de kom om forbi den, kom de ind i den egentlige stue. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Ved et bryllup var pastor Snchow ved at springe huk over karlene ude pa marken, og rykkes med dem om æ mungletrille og kryste et æg i stykker imellem hans ha>nder. Men da han var fuld, holdt han det ikke rigtig, og fik det i stykker, så indholdet lob ned over ham. Niels Uglsø. Sønder-Os.
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
Herredstinget har nok været holdt vesten for Herning midt imellem Herning by og Snejbjærg kirke, syd for chansseen. Det ligger noget højt og kaldes Tinget, den mark der. En fjerdingvej sønden for Snejbjærg kirke og sydvest for den plet mark cr en lille høj, som kaldes Galgehøj, og lidt vesten for æ Ting, hvor der blev taget grus, da de anlagde chansseen,...
Der var en præst her i Sunds, de kaldte Sunds. Han var ikke stærk i den her præken og vilde gjærne bruge lignelser for at gjøre folk begribeligt, hvad meningen var af prækenen. En dag vilde han fortælle menigheden, hvordan folk blev ved at vade længere og længere ud i synden, og så kunde han ikke gjøre dem det mere begribeligt end ved at vise hen til en...
Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
Sønder-Os Sunds
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Alle sulerne stod på store sten. Foroven var de alle forsynede med en gaffel, hvori topåsen så hvilede. Bjælkerne var også lagt ned i gafler i stolperne. Fra topåsen gik der stribånd eller striere ned til stolperne, og de var pindede både til stolper, bjælker og suler. Taget hvilede på ege- eller bøgelægter. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
Når pigerne gik til hove om morgenen holdt de deres river højt i vejret og sagde: "Vi skal til Fyssettsten til gilde.- Men om aftenen slæbte de riverne efter dem og sagde: "Den forbandede Bøvling hove!" Niels Uglsø, Sønder-Os.
Da 1839 Peder Pallesens gård i Birk brændte, brændte også deres brændevinstøj, men det var så vigtigt for dem, at de strags anskaffede nyt. Så måtte de endda af med det i 1842. En del korn brændte, og det blev kjørt over til Kollund, og der blev der brændt brændevin af det. Det var som ajle (kopis) at se til. Niels Uglsø.
Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
Sønder-Os Sunds
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
o En mand i Gjellerup, der hed Aste (hans søn hed Anders Astesen), han sagde, at det var godt at holde sit hus rent, det gjorde hans kone altid. En aften, da han kom fra Gjellerup kirke og gik med en sti tvært over markerne ned efter Gjellerup by, og rigtig nok havde fået sig en lille dram, men ikke for stor, da kom der noget om æ ben på ham. Han troede...
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
I Store-Uglsø i Ryde havde deres øg fået føl i stalden om natten. Da folkene kom op om morgenen og så det, skulde de have oget flyttet hen i en bøvl i det østre hus. Men det havde været stærkt snevejr om natten, og huset var knøget efter, så de måtte til at have øget og føllet ind i stuen, hvor de bøvlede en plads af til dem på gulvet. Det kom så i orden,...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Sønder-Os Sunds
