Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
Når man tilintetgjør en Svalerede, tilintetgjør man sin egen Lykke. Knud Andersen, Nørre-Beg.
Nørre-Beg Randers
Folkene var også somme tider i stakkelsrejser. Dem. der gik omkring og betlede: når de ikke kunde gå, så skulde folk kjore med dem fra by til by. Der gik én her i byen, som vilde over til Farup at betle. Men han havde bundet benet op for at blive halt. Sà kom der en af sted med ham pà en handslæde, og det var midt om vinteren. Nu vilde han kjore lige til...
I ældre tid fik børnene ikke anden religionsundervisning end en lille smule om søndagen, imens præsten var på stolen. Da var nemlig degnen ude ved børnene i våbenhuset og hørte dem over der. Læsning og skrivning fik de intet af, det kunde de lære dem selv. Den degn vi havde, han var kirkesanger i alle tre kirker og fulgtes med præsten. Den ældste, a véd...
Nørre-Beg Randers
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Et sted her ovre i Handest havde de været nede i Vindblæs ved den kloge kone for at søge råd i sygdomstilfælde. Da de kom hjem, havde de kastet recepten hen. Da pigen sad ude om aftenen og malkede, kom der et stykke papir flyvende i spanden, og det var recepten. Hun havde ikke været med der nede, så det var sært nok, at den kom til hende. En gang kom der...
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
Anders Kås var med til at gulve hø i Tjele lade, og han fortalte, at det gjaldt om at gulve det yderste gulv rigtig godt og fast til, så kunde de andre gulve godt stå tomme. Når de nu kom kjørende med hølæssene om aftenen for det blev gjærne silde da skulde gulvepoldene til at tage fat og læsse af. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de vilde...
En skal se storken flyww, og et lam stå, og foliet gå, og ploven dryww, så bliver vi duelige. Knud A., Nørbeg.
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der var en gammel dygtig arbejdskarl, han kaldtes Store-Per, og han gik til sidst på sognet, og de kjørte ham om fra dør til dør med et par stude for, da han ikke kunde gå. Han skulde være på sted en dag for hver tønde hartkorn. Han døde på vejen fra den ene gård til den anden. Det var nede i Arup, Vorning pastorat, og den mand, der skulde have ham, vilde...
Der er en vej, der går ud fra Fladbro og op over Tånum ejendom, derfra ned omkring ved Svejstrup efter Råsted til, den kaldes Himmelbo-vejen i daglig tale. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Nørre-Beg Randers
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
Nørre-Beg Randers
Hver dag skulde en gårdmand fly en knægt med hjaer, som det kaldtes, og det gik på omgang. Det var snakken, at de skulde med hjaer den og den dag. I forårstiden var det uheldigt for knægten, da havde han snart mere, end han kunde regjere, for da gik hjorden og var beskjæftiget med hele tiden at bære lam hjem. Han gik med hans lammetjald. Sådan kaldtes et...
En økse må ikke ligge på bordet, da det betyder noget ondt, derfor hedder det: »Man skal før tage øksen af bordet end barnet af ilden.« J. M. E. T. K. T. Kr. Knud A., Nørbeg. Vinkel.
Der ovre på Fussing gods kjørte de i skoven om natten og kjørte store læsser træ bort. Der var den vedtægt, at dem, der havde stjålet 3 gange, og det blev dem overbevist, de skulde have deres arveskjøde forbudt. Det var en gjængs skik der ovre, at når folk manglede træ, så skulde de i skoven at stjæle. En mand skulde en gang ud i skoven at stjæle træ. Han...
