Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
Der var en hjorde i Vissing, de kaldte Svend Hjorde, hans fader havde også været hjorde. Men han var blot farehjorde, ikke fæhjorde. Disse sidste havde de jo, før marken blev byttet. Når han og hans kone i juletiden gik omkring, behovede de ikke at komme uden tre steder, inden de havde fuld fragt. De fik hvert sted en lille hvedekage og en rugsigtekage og...
Nu er der jo ikke nogle af deher besekræmmere, men i mine unge dage var der mange af dem. Nu skal a fortælle, hvorfor hundene var så slemme efter besekræmmerne. En kræmmer kom en aften til en kro og begjærte nattelogi. Så krævede han lammesteg ind til aftensmad. Der spiser han kjodet af, og hunden fik benene. Det var den godt tilfreds med. Men næste...
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på hovedet...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Der var en udmærket holk1) i Vissing med det bedste vand i verden. Vandet af den lob ud i landevejsgrøften, og det vilde vejvæsenet have afskaffet. Men de havde ingen andre steder at vise vandet hen, så murede de en beholder i cement så højt op, at det der blev stående. Det kunde nemlig ikke sætte vandet så højt. Peder Andersen Bjerregård, Brandstrup.
I en kro vilde de selv brygge øllet, de solgte, og så skulde manden hjælpe konen, for hun var ikke rigtig inde på brygningen. Så bryggede de 3 tønder øl på en skjæppe halmhakkelse, og de tog det i 3 hold. Det første hold kaldtes rosendol og det andet mellembier og det tredje blankedenææs. Så kom en håndværkssvend ind og forlangte et glas. Da konen havde...
Drengene gik omkring, når de havde fanget en ørn eller en ræv, og sang for dørene for at få et par æg eller lidt fødevarer. De sang: Vi haver en ørn udi vor kåre, og den skal flyv1 til Skanderbåre, og der skal en tim' både last og skam, fordi den har stjålen jer gejslinger og lam. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
En pjaltet og fordrukken prokurator mødte i retten. Så sagde herredsfogden: ,,Jeg drømte i nat, at der i retten mødte en prokurator uden bugser; men da jeg så nøjere til, havde han dog noget, der lignede bugser'1. Prokuratoren siger: Jeg drømte også, at der på dommersædet sad en dommer med et meget stort hoved, men meget lille forstand1'. Peder Møllersvend.
Brandstrup ved Viborg
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den? Den er hovsom, hr. kapitain. Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg som han kunde bande ikke hvad er. Så...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Der var en kone i Grevehaven, der hed Karen, hun var en fremtalende og bovn kone. Så havde de den sorg at miste den ældste datter, og da hun lå lig, kom der jo send og fløde til begravelsen. Dem, der kom med det, skulde op at se liget, og manden, som var meget stille, stod da helt nedbøjet der oppe. Så sagde hun: Det kan Gud hjælpe mig ikke nytte, du...
Kanariefuglen satte sig på kanten af grødfadet med roven ind ad, og så drattede der noget fra den ned i grøden. Så sagde manden: "Nej, se til den beskidte fugl, den skal alle tider have sin frihed." "Jaja, det var da kun et umælende." "Ja, den skal have lov til at gjøre hvad den vil, det skulde have været mig, så skulde en have hørt en alarm." Peder...
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
I 1848 sagde soldalerne: De ær nit so gut får en jæunle kåel, dat is fiel bæsser, wenn vi twe ist. Peder A. Bjerregård, Brandstnip.
Brandstrup ved Viborg
En søndag var der ikke uden tre i kirke i Vindum. Da nu pastor Lassen kom på stolen, faldt de to i søvn. Så slog han et tordenskrald i prækestolen og råbte: Vågn op, Vindum menighed! Peder A. Bjerregård.
Brandstrup ved Viborg
De havde så stræng en vinter med sne, at de kjørte over den sydøstre gård i Lerbjcerg i tre uger, så fast lå sneen. De lavede løngange ind under den for at komme til kreaturerne, og sneen fra disse gange kom de i deres grubekjedel og bredte den der, og det vand gav de så kreaturerne at drikke. Manden i den gård var en gang gået vild, og det var stærkt...
Brandstrup ved Viborg
I den sydostlige gård i Lerbjcerg boede en mand, som hed Per Balle. Han søgte proces med greven på Frisenborg, under hvem sognet hørte de gjorde hovning til Favrskor og vandt hans sag, hvad der i den tid hørte til sjældenhederne. Men greven fik ham lige godt lagt øde. Han drog en gang til Randers og kjøbte sig et bæst, men opdagede snart, at det var...
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget. ,,Nej,...
Der var eu bjærgmand i Busbjærg, som opholdt sig i Hagenstrup mølle om natten, og det var folkene ikke tilfreds med. De turde ikke være der om natten og gik op til Amstrup og )å der. Men hvad passerer så ? En aften kom nogle bjørnetrækkere med en bjørn og vantedes kvarter, og så havde folk vist dem der til. Ja, de kunde godt være der, men der var...
