Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå nu...
Agerskov og Bjødstrup var i forrige tider nogle slemme sviragtige steder, og de sad og spilte meget kort. Så var de samlede igjen en aften i Agerskov til kortspil. Konerne var jo kjede af, te mændene sad der, og de spekulerede på, om de kunde ikke finde på noget, der kunde vænne dem af med kortspillet og det syndige liv. Der var en stor vædder der i...
I Møborg var ved 1790 ikke uden én stueklokke og to jærnkakkelovne og ét par beslagne hjul. Det kunde min moder huske, for hun var født 1780. Yed 1800 var der ikke en dragkiste i Møborg. Min moder fik den første^ Den blev malet 1803 af en soldat, der var rømt fra Ålborg regiment, og han forstod sine sager, for malingen var så god, at den var lige så...
£n pige, der tjente i en gård i VikJbjærg, var noget rask i det og forestillede, at hun kunde se forvarsler. En dag siger hun til konen : «Du skal snart til bojel, og du skal låne mit uderklæde til det.» Så kom det også helt nventet på med det her bojel, og folkene bliver bedt. Da kommer der en kræmmer i det samme, og konen kjøber et nyt klæde. «Nu...
Den gang beboerne skulde aflevere deres brændevinstøj i 1842, mødte de med så meget hos Niels Abildtrup i Gjelleruplund, at der blev to stærke læs af Gjellerup sogn, og udsendingerne havde ikke penge nok med dem at betale det med og måtte have bud til herredskontoret efter flere, for de troede jo ikke, der var så meget. Hvad der var af ler, blev jo slået...
Sønder-Os Sunds
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Niels Knudsen i Fjelstervang skrev op, hvad brændevin de brændte i hele byen, hvilket han sagtens kunde, da mændene stadig samledes på det sted, hvor der brændtes, for at smage fordråberne. Da brændingen var aflagt, sendte de bud med ham til kjøbstad efter brændevin, og han sagde da, at mændene endnu drak lige så meget brændevin som for. Der var jo mange,...
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
I bindestuerne brugte de mange lege, men der var jo meget klæderslid ved det. Sådan legte de at giftes. En karl stilte sig an, og så tog en pige i hans vest æbag, og en anden pige tog bag ved i hendes skjorter, og sådan blev de ved, til der blev en hel rinkning, og karlen kjorte rundt omkring i stuen med deher piger i en ring. Karlene stod opstillede...
En degn i Felding, der hed Grove, havde et brændevinstøj gjemt. En nabokone kom en dag og vilde låne en cikorie hos ham, men dette blev hende nægtet. Så gik hun hen og angav ham, og da brændevinstøjet fandtes, blev han afsat. Han fik siden lov til atter at soge embede, og så blev han kaldet til Ørre, men døde strags efter. Niels Uglsø.
På Snejbjærg kirkegård osten for kirken er en lille forkøjning, de kalder Pesthøjen, og der er de folk begravede, der døde af pesten. N. Uglsø, Sønder-Os.
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Udenfor Gjellerup kirkegårdsdige er der en gang bleven vist mig en grav, hvor en selvmorder var bleven begravet, N. Uglsø, Sønder-Os.
Sønder-Os Sunds
Der var en gammel mand i Agerskov, han var også slem til at tage en dram, og når han kom til det, tog det gjærne flere dage for ham. Så stod dether store Lund marked for, og det vilde de nødig have ham til. Så gjorde de akkord med ham, at de vilde give ham en pot brændevin der hjemme, når han vilde så blive fra det. Den akkord gik han også ind på. Om...
Der var en mand, der boede i Bjærggard i Gjellerup, de kaldte ham Anders Bjærggard. Han kjorte mog ud på de grønne agre om foråret og såede byg i moget og harvede oven på, altsammen uden at pløje. Da de siden spurgte ham ad: Hvordan blev dit byg, Anders? svarede han: Det blev sku godt nok efter æ lejlighed. Niels Uglsø. Sonder-Os.
I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
