Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Læderbugser og trøjer eller kofter var for dyre at gå med til daglig. Kofterne var lyseblå, når de var pæne. Nogle måtte lande sig med havreavner og hø i underdyner. Steffen Sørensen, Søby.
De havde kakelgryder, som de murede op til en lerkakel, og så var der en lerramme foroven. Ovret var kun lille, da siderue hældte noget ind ad. I rammen kunde sidde hele 10 fåreben, som de kunde hænge borneklæder og pjalter på for at tørres. En gammel blind kone, der boede her i Vedsted og hed Johann' Degn, hun havde sådan en kakkelovn. Endda hun var...
Først skulde en husmand gjøre 52 hovedage om året, men herren kunde da råde sig selv med, hvornår han vilde tage dem, og i høst og slæt kunde han da tage mange dage ad gangen, så vi ikke kunde få vort eget bjærget. Siden bestemtes hovarbejdet til én dag om ugen, og endelig blev det til en bestemt dag i ugen af et hus som mit. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Der var ingen rugsæd her omkring. Vi fik en vag kost, og brødet var halvt vikker og rug. En husmand kunde hente 2 læs sild om året og bruge. Vi havde en hjæld og strentede den med simer, og der hængte vi dem på. Det var nu forårssilden. Hostsilden var den fedeste, og den saltede vi. Kristen Lorentsen, Vedsted.
