Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
41 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Taastrup ved Aarhus
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
En pige fra True var kommen til Århus at tjene. Men hun var der kun i 14 dage og kom så hjem igjen. Da stod faderen just og sældede korn. “Hvordan er det, du kommer nu?” siger han. “Jeg kunde ikke være der”, og hun går og træder op og ned. Faderen havde lige sat soldet fra sig. “Hvad er det for en indretning med de mange huller i?” siger hun. “Kjender du...
De Vroldere kom til kirke i Skanderup i lang blå eller blakket trøje og blå bugser; men de unge kom i deres hvide lange bugser og en kort mørkblå trøje med klare knapper samt blå vadmelsvest. De valkede selv vadmelet, da de ikke kunde evne at fly det til stampen. De fattige farvede det også selv. Peder Hjulmand, Tåstrup.
Taastrup ved Aarhus
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham med...
Mads Bonde i Tiilst fortalte, at der var en mand, som var så slem til at stjæle korn fra de andre mænds agre i hostens tid og sætte over på hans egen ager. Men endelig fik de ham vænnet af med det. Folk havde smalle agre, og de var sildig på færde med hosten, for det var knap, de kunde få kornet modent til november. Denher tyv han havde den skik om...
Thomas Nedergård var en dag til hove. Så siger jægermesteren til ham: “Jeg synes, dine heste bliver så slage, Thomas.” —- “Ja, a tager moden op efter de store, nu ser a jo, frøkenerne de begynder at knappe kjolerne på ryggen, og sådan er det også med mine bæster. p. Hjulmand, Tåstrup.
Taastrup ved Aarhus
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at sige...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." — "Hvad da?" — "Jeg...
Taastrup ved Aarhus
Én havde været henne at stjæle Kål, og så bespottede.han Vorherre. Han ønskede, at han måtte stå med dem på Ryggen til evig Tid, hvis han havde stjålet dem. Så satte Vorherre ham op i Månen. Peder Nielsen Hjulmand, Tåstrup.
Kyvling-Søren og Jens Knåv og hans komplot havde deres hælested i en stor gård i Ask. Sønnen i gården var en rigtig stadsmusikanter, og han spilte for dem, så dandsede de og morede dem der om aftenen, men naboerne kom aldrig med til den dands, det var blot det kjæltringkram indbyrdes. Provst Ramsings datter i Harlev vilde så gjærne have haft sønnen i den...
Store-Mette Marie i Ormslev kom en dag til Harlev mølle og vilde kjøbe en fdk. malt. „Ja, siden det er dig, skal du fà det." — „Hvad koster det?" — „16 skilling," siger mollersvenden. Nej. som hun kunde bande, hun vilde ikke give uden en mark. „for a var her for nogle dage siden for Slagter-Ane, og fik 1 fdk. til hende, og da gav a ikke uden en mark, a...
Mens vi gik hjorder, kunde vi ikke vel ga pa vejene for det tattertøw. De lå ved gjærderne og bagte dem, og så stilte de dem an på fri mark med at stege flæsk og æg, for folk vilde ikke vel have dem ind. De havde gjærne en gris med dem og tiggede mælk i en botte til den. Det er en Tatter, der har sat dether hus, men det var et ordentligt menneske. Det er...
Taastrup ved Aarhus
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse hjem....
Der er en knold lige sønden for Tåstrup på smedelodden, der har endnu i min tid stået syv sten. De stod i en kreds, og der mødtes de syv sandsigere fra Adslev, Stjær og Tåstrup og sad og rådslog med hinanden om byens sager fra de tre kommuner, ligesom nu sognerådene gjør, og de havde deres sten at sidde på. Stenene kaldte vi Sandemændene, og stedet bærer...
Taastrup ved Aarhus
Der var en gammel en ovre i Foerlev, der hed Hagen; han havde som karl tjent ovre i Ladegården sammen med en dreng, der hed Thomas Jensen. Da Thomas en hel del år efter var bleven gift, vilde Hagen gå op til ham og klage hans nød. Der var så meget spøgeri omkring hans hus. Der var nu tre brogede hunde, der spøgte ved det, og så var der en hare, der sprang...
Taastrup ved Aarhus
Min fader var budefoged i 26 år. Ean gik med rejsesedler, og hvad sognefogden kom med til ham, ordrede til samlinger osv. Den, der havde 6 tdr. hartkorn, var fri for alt plidsarbejde, snekastning og lignende. Peder Hjulmand, Tåstrup.
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....