Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Bedsted er Tofthøj, og den gav ejeren sig til at kaste i. Da mistede han en plag og dagen efter en ko og kort efter atter et kreatur. Så kom han i tanker om, at det var højens skyld. Han gik op til provst Bentzon her og fortalte ham det og spurgte ham, om han troede, det var en straf for det. Han svarede, at dersom han selv tænkte det, skulde han lade...
Når en barselkone skulde holde kirkegang, skulde hun, idet hun gik ud af hjemmets dør, gå over en brændende glod, hvis der ikke skulde komme en ulykke over barnet. Mern, Sjællaud. Pastor Levinsen, Snedsted.
Snedsted Ty
Det var i pestens tid, da var der den lov, at man ikke måtte røre ved de lig, der drev i land, men de skulde jordes på nærmeste plads. Så kom der et lig, som skulde jordes hurtigst mulig. De satte en brandhage i den smule ralter, han var i, og bandt et langt stykke reb dertil, og så slæbte de ham op i en klitbakke og smed ham der ned i et hul, de havde...
I Snedsted sidder enker og dem, der har sorg, inderst i stolene i kirken og bliver siddende ned, når evangeliet læses, og velsignelsen lyses. Pastor Levinsen, Snedsted.
Snedsted Ty
Når man ikke vidste, hvad tro de ilanddrevne lig havde, måtte de ikke komme i kristen jord. I æ stød (o: det sted, hvor hesten trækker ånde, før den skal til at trække videre op ad bakken) der var begravet en død mand, som var drevet op en gang, og mange fortæller, at de har set hans gjenfærd. Det var omtrent midt vejs mellen Stenbjærg og havet. Forældre...
Der er en høj på Elsted by es mark, der kaldes Jennhyw. Min kones bedstefader har set en kone sidde der og spinde på en guldrok. Så svandt hun hen og sank ned i højen. Han sagde til hans søn, at han måtte vide, han fredede den, og den er endnu holdt i hævd af folkene. Lærer Nørgård, Snedsted.
I Mern var en enke, som blev gift med en mand, der havde befattet sig med trolddom og gjorde det endnu. Som en kristelig kone søgte hun at få ham fra det, og han begyndte også at lytte til hendes tale. Da blev der hver nat et forfærdeligt spektakel på loftet, og det rumsterede, som om der blev trukket stole hen over det. Da han nu efter hendes...
En mand her i Snedsted i Biersted by kastede i Tåshøj, vel sagtens for at få nogle sten. Dagen efter satte han en åringsplag ud på græs, og da den var løben nogle gange om i tøjret, faldt den og brækkede låret. Samme dag mistede han en ko og havde sådan nogle flere småuheld. Så mente han, at det skulde komme af, at han havde kastet i højen. Han gik da til...
Da Jorderne blev udstykkede, var der en uretfærdig Landmåler, der gik imellem to Diger i Stenbjærg By efter hans Død, for den Straf fik han for hans Uretfærdighed, at han skulde gå efter Døden med Kjæden om hans Ben på den Jord. Mange har modt ham, og min Broder hørte det rasle om Aftenen. Nørhå S., Hundborg H. Lærer Nørgård, Snedsted.
Snedsted Ty
I Dyrhøjbakker iNørhå har der altid gået spøgelse. En mand, der kom fra Faddersbøl og skulde til Nørhå, gik i gjennem disse skumle bakker, og da han var kommen lidt frem, borte han noget bag ved sig, der gav lyd. Det var knusende mørkt, og han løb, men det fulgte ham. Til sidst kunde han ikke længere og overgav sig. Nu får det at gå, som det kan, i Guds...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Snedsted Ty
Der lå bestandig en gabende sags over ligets bryst, og langs ned ad kroppen lå små halmkors. De sagde, når jeg spurgte dem derom, at det havde pyntekonerne gjort, så det skulde forestille at være for stads, men det var egentlig for, at den døde ikke skulde gå igjen. Det var i 1876. Mern, Sjælland. Pastor Levinsen, Snedsted.
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog. Han...
