Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
27 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Slagelse
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Frugtsommelig kone må ikke bære barn til dåben, ti så vil hendes eget foster svinde som dug for sol. H. Jensen, Slag.
Når det regner i solskin, så bar den Slemme sine penge ude at sole. K. R Stenbæk.
Nær man har kjøbt en ko, skal man kaste en skefuld salt ind i stalden, føiend den trækkes ind, ellers bliver der intet held ved den. C. R.
Slagelse
På korsvejen i Smedstrup, G adbjærg sogn, har mange gamle folk set en trebenet hare gå og sjokke om. En gang var der en mand, som skød på haren med eu sølvknap. Den faldt også, men da han kom hen til stedet, lå der kun eu bunke pjalter. Fra det øjeblik af var der en gammel kone i Esterbølle, som måtte gå ved krykker, da hendes ene ben var itu. Hun havde...
Til et bryllup var 20 folk, disse skulde betale 20 rdl. i brudegave. Mændene skulde betale hver 4 rdl, konerne hver 1 1/2, og pigerne hver en halv. Hvor mange var der af hver slags? 2 mænd, 3 koner, 15 piger. Chr. R.
Slagelse
“Du får nyt brod før mig", eller: “du spørger nyt før mig”, siges, når én får sagt noget, som en anden lige vilde sige.
I Kristian den syvendes tid fik soldaterne kun otte skilling om dagen i lønning, og de skulde ikke række vidt. Så var der i Kjøbenhavn et spise-kvarter, hvor de kunde få tynd suppe alene, men også suppe både med kager (boller) og kjød. De fattige karle forlangte da suppe alene, og dertil spiste de tort brød. Nogle andre var lidt skrappere, de forlangte...
En mand gik ind på en kro. Han gav 1 skilling ved indgangen. Derpå drak han de halve penge op og gav så 1 sk. ved udgangen. Sådan gik det i 4 kroer, så var pungen tom. Hvor mange penge havde han først? 45 sk. Chr. R.
I en gård i Ørritslev, Søndersø sogn, har der været en væg, som aldrig måtte mures op, så kunde beboerne ikke være i gården. Årsagen er ikke meddeleren bekjendt. h. jensen, slagelse.
Nytårsaften er den aften, der mest af alle bruges til at gjøre spilopper. Så skyder ungdommen nytår ind, sætter stalddøren til med møg, stopper skorstenene, binder dørene, skiller vognene ad, bærer tækkestigen ud på marken, hænger døde katte op i skorsteneue, hænger harverne på rygningen, ja, en gang så en mand om morgenen med foibavselse et læs...
En pige solgte æbler. Først solgte hun de halve og 1/2 æble, derpå igjen de halve og et halvt æble, tredje gangligeledes, så havde hun udsolgt. 7. Chr. R.
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog “pølsegildet”, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og drukket...
Her gives konerne navne efter deres mænd. Maren Per Jenses, Kareno Jørgens, Gjertrud Knyds, Sidse Frederiks, Bodil Vævers, Åne Oles, Borte Hans Pees, Marie Hans Niles, Ellen Daniels, Karen Per Kristes, Maren Niels Hanses. Chr. E.
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
Det er en gammel tale. at fastelavns uge varer 13 og mange gange slår det næsten til. Chr-. Rasmussen.
Flyv, flyv, glente! skam skal du vente på lever, på lunge, på tænder, på tunge, på stok og på sten, på begge dine ben. Flyv over Køje, der gror løje, der er hvide piger, malker sorte køer. Hej, lille Niels Madsen, driv op med disse køer. her er ly, her er læ, her er græs i til knæ, her er piger, spinder silke, her er drenge, spiller bold på gade. Hej,...
I fastetiden bruger børnene her på egnen at synge for påskeæg. Børnene stiller sig i forstuen og synger en vise, snart en og snart en anden. Når den er til ende, synger de Heste: Somme elsker vinteren, for da er natten så lang, andre elsker sommeren, for da hores fuglesang, karlene elsker pigerne, for de er som en rose, men vi vil elske konerne, for de...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
Når et barn er fodt her på egnen, bliver der gjort kvindegilde en otte dags tid derefter. Barselgildet bliver lige fuldt holdt, når den tid kommer. Til kvindegildet bliver kun indbudt alle de ældre, og der bliver spist og snakket, men ikke dandset. Pigen ma de fleste steder byde ind til dette gilde, og hun siger da gjærne: “Jeg skulde hjlse fra vor mor og...