Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Gjærtrup skov, Skjelskor-egn, står der en stor bøg med en meget bred og skyggefuld krone, og en fem alen oppe fra roden er der et hul i stammen, hvoraf der altid flyder en blodrød væske. Der fortælles, at dot er et skudsår, som en jæger har skudt på bøgen for at få friskud o. s. v. Den kaldes endnu den grædende bog. Mads Pedersen.
Neden for Gjertrup skov ved kanten af stranden er en kilde, hvis vand er rødt som blod, og der er en kone bleven manet. Hun var fra Boslunde og var meget gram til at hekse. Da hun så døde, kunde ingen være i gården for hende, og selv den dag, da hun blev begravet, var hun så dristig at stå hjemme i porten og tage imod begravelsesfolkene, efter at de havde...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte han...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
To drenge fra Egitslevmagle kommer op at ride på en hest, der græssede, men den gik kun et lille stykke, forend den blev stående, og alt hvad de sporede den, gik den dog aldrig af stedet. Som de nu var bestemt på at stå af og gå hjem, opdagede de, at hesten var bleven så stor, så det var umuligt for dem at komme ned. Men i det samme gav den sig til at,'...
I det nordvestlige hjørne af Egitslevmagle sogn ligger herregården Lyngbygård. Før har her ligget en bondeby, hvori der var tolv gårde, som hver havde én af de tolv marker, der nu hører til herregården. Disse mænd var så stolte og rige, at de regnede ingen af deres nabobyes mænd for noget. En gang gav de en ansøgning ind til kongen, om de måtte sætte...
Nede i mælkekjælderen på Lyngby'gård, Egitslevmagle, går der om natten et lille kvindfolk med rødt skjørt og rød hue, og hun har altid travlt med at skumme mælken. Det skal være en mejerske, som har været på gården, men hun handlede ikke redelig med hvad hende var betroet, og derfor må hun nu gå der efter sin død. mads pedetsen.
Den store kirkeklokke i Egitslevmagle skal være støbt nede osten for byen i en dal, som kaldes Brude-die, og den skal have fået den smukke klang deraf, at da massen var smæltet, kom der en jomfru med et helt forklæde fuldt af sølvpenge og kastede imellem den smæltede malm. Samme jomfru ejede den gang den gård, hvortil Brude-die hørte, hed jomfru Tite og...
I den sydøstlige gård i Egitslevmagle havde de en dejlig rød hingst. Så var det en morgen, at de savnede hingsten og kunde ingen steder finde den, førend pigen kom hen og skulde lukke hønsene op, da stod hesten inde i hønsehuset og kunde hverken vende eller dreje sig, da huset kun var meget lille, og det var umuligt at få den ud på anden måde end ved at...
For nogle år siden havde de i Egitslevmagle en degn, som var meget gram til at vise igjen. Så traf det sig en gang, at han havde forlagt sin pennekniv, og troede da, at pigen eller også en dreng, han havde i sin tjeneste, havde stjålet den. Han gjorde da sine kunster for at få tyven til at bringe det stjålne tilbage, men det varede kun en times tid,...
De kunde aldrig holde deres kreaturer bundne i stalden i den sydostlige gård i Egitslevmagle. Men når de om morgenen kom derned, var der aldrig noget løst. Så fik de en karl at tjene, som ikke troede på sådant spøgeri. Men en aften syntes han dog, det blev for slemt, og gik da derind, og så var alle hestene løse. Der blev nu helt rolig, da han kom, og han...
