Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jørgen Bille havde altid 70 store hunde omkring sig. Han var meget stræng mod sine bønder, der så klagede til kongen, da han kom til Ellinqgård. Bille turde ikke komme frem i begyndelsen, men var altid i sine hundes selskab. Kongen til ære havde han hængt lygter på hvert hjørne af gården, og det syntes kongen godt om og lod Bille kalde. Han...
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
En meget skikkelig kone i Klitlund var så ulykkelig, at hendes spæde søn, inden han blev inddøbt, blev forbyttet af nogle trolde. En dag, hun havde været lidt uden for huset, blev hun helt forskrækket ved at se hen til vuggen, hvor barnet gav sig til at skrige helt umanerlig, og i steden for hendes lille drengs smukke ansigt så et gruelig stort hoved med...
Skjørtholt ved Frederikshavn
Siden Høgholt mollc blev solgt fra gården, kom mollcren og hans naboer i stor strid. Herremanden vilde hævne sig ved at få molledammen til at bryde ud. Hertil kjøbte han for en rigsdaler kvægsølv, som han hældte ud i vandet. Nu blev det forst så hvidt og blankt som cl spejl, men derefter blev det så galt som "Væjstcrhav", gjenncmbrod dæmningen og lob ud...
Tæt ved Tolne kirke på Østergårds mark ligger en uhyre stor kjæmpehøj, der næppe har sin lige i hele landet; den kaldes Bjærget. Der boede jættefolk, som var skrækkelig store og rådede over alle de små bjærgfolk. Folkene vilde bygge en kirke tæt ved, hvor nu Stenhøjen (en samling af omtrent 40 store bavtasten af 3, 4 alens højde, der står i en langstrakt...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
I heden sydvest for Tolne ligger fire betydelige høje, der kaldes Storhøjene. Her boede i gammel tid en stor hob bjærgfolk, og ej alene hyrderne så dem mange gange med de røde luer gå ud og ind i højene, men også folk fra byen, der arbejdede i heden og marken, ja, de hørte dem smedde og tømre der inde. En gang var der bryllup i Tolne præstegård, og om...
Der var en gang en halvtosset præst i Elling, som ogsæ forrettede tjenesten i annexsognet Tolne. En gang vilde han i en prædiken ret skildre tidens brøst, og for at gjøre sig forståelig udbrød han: Ja, onde mennesker i verden ta'r til som Brandenborgere pa D værget ved mark. L. C. P.
På Skjørbækshede mark brændte der også lys. En karl fra Stendrup, der gik fra Skjørbækshede til sit hjem en aften, så lyset, gik efter det og kom til det. Han vidste nu nok, al der skulde stikkes jærn ned på stedet, mén han havde hverken kniv eller fyrtøj hos sig, dog han fandt på råd. Han slog den ene af sine træsko mod den anden, indtil de ganske...
Mens Jørgen Bille boede på Ellinggård, var han godt bekjendt med Tordenskjold, der har anlagt fæstningen Fladstrand, og de tog tit en svir sammen. Men en dag kom der nogle svensko skibe, som lagde sig for anker i Holmhavn (ankerpladsen ved Hirtsholm), hvor de begyndte at skyde på holmen. Tordenskjold, der lå ved Fladstrand med nogle skibe, vilde ikke ud...
Hvor den store og dybe Ganibo sø nu er, har en gang stået en stor herregård, hvor en konge boede, og den gang gik der en fjord op til Jennet by, som nu længe har været tilføget med sand. Denne konge var meget ugudelig, og vilde ved alle lejligheder spotte den ansatte præst. Men han traf mand for sig. Soen i sengen, og gården sunken. l. c. p.
Der var et sted på gården Balces mark, hvor der tit såes lys brænde om natten. En hæls, der tjente i Dake, tog sig en gang for at gå efter lyset, men sådant skal ske med ufravendte øjne, ellers bliver lyset borte. Der må derfor ingen dale eller andre fordybninger være imellem, så man skal tabe lyset af sigte. Men alt det vidste Thomas godt. Han gik efter...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
Fru Ingeborg har også en gang ejet Høgholi og Ellinggård, hvor imellem hun kjørte med 4 sorte heste i sin karm, og der sad hun da inde og spandt hør. 1 kirken sad hun al tid og vandt, garn, ti hun havde gjort den akkord med Fanden, aldrig at være ledig. L. C. P.
Når nogen dør, som har gjemt penge et eller andet sted, og ingen efterlevende kjender det, må den døde gå igjen, men når så nogen har mod til at tiltale eftergangeren, så siger han, hvor pengene er gjemt, og de tilhører da spørgeren. Så får den døde ro. l. c. p.
En mand i Tolne havde Cyprianus. En dag, han var gået lidt i byen, havde hans døtre fået fat på den, da han havde glemt at tage nøglen af det skab, hvoriden vargjemt. Pigerne begyndte nu at læse, men det var uheldigvis det stykke, hvormed man læser Fanden til sig. Han kom straks og spurgte, hvad han skulde. En af døtrene havde den åndsnærværelse, da der...
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
