Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når pigerne er 20 år, siger man, at de er ved det gode håbs forbjærg. Når de er 25, så er de ved det grønne båbs forbjærg, og når de er 30, er de ved kap farvel. Pastor Mørch, Nørre-Nærà.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Den døde får en skilling lagt på hvert øjelåg, en salmebog under hagen og en saks på brystet. Den saks blev lagt sådan, at den dannede et kors. Men så snart liget blev lag! i kiste, så blev saksen taget bort.
En mand fra Velling i Bedet-slev, der hed Jørgen Nielsen, blev slået ihjel af torden, og hans træsko var bleven splintret*. Han gik ude på marken i hostens tid tillige med en karl og lagde havre på skår. Den træsko fulgte med ham i kisten. 31315. Jens Pedersen, N.-Nærå. Tillæg. Til 1. Gadelam og Nytårsgaver. Legestuer.
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Ved Klintebjærg var det sådan i gamle dage, at de kunde lægge ind med skibe. Det var Nordmændene, der kom for at kjobe korn af os, for alt vort korn gik til Norge den gang. Bonderue skulde kjøre ud i vandet, så langt de kunde, og så var der en båd, de smed kornet i. Don sejlede da ud til skibet med det. Nordmændene de sagde: Danmark, Danmark, det glemmer...
Når unge folk udstyres fra hjemmet og fæster bo anden steds, får de også deres ligskjorte med dem. Den brugtes aldrig, men luftes blot ud en gang imellem. En mand på en 40 år, der er kommen her over til sognet fra Klinte, har sin ligskjorte, jeg har set den, og hans moder har lavet den til ham.
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Nørre-Nærå Fyen
Der boede en mand i Ørritslev, der hed David. Han var på en måde ordentlig nok, men var noget rap i det og vilde godt drive nogle spilopper. i den tid gik der skomagere omkring på landet og solgte af deres sager, og så kom der også en fra Odense ind til ham og bad om at blive der om natten. Det fik han lov til, og da det var beskidt på vejene, så vilde...
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
Rasmus Knudsen boede i en Tvillingg;1rd i Otterup og var en lille net karl, men han var stærk og modig. Han var endnu ungkarl, og så var der en husmand, der hed Jørgen disen, ban var en grov stor én og havde været hestgarder, de var begge to til bove tilligemed andre på Ørriislevgård at gjore korn af (sådan kaldes det her at rense korn). Do andre kunde...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
