Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De er komne ned gjennem Månnes hule og har set Dakbjærg stå på åre gloende pæle, og bjærgfolkene har svunget dem derunder for fuld musik, og en bitte mand med en stor rød lue på sad og kikkede i toppen af højen. At der har været noget der, er sikkert nok, for en gang var de ude at hverre hø i Alken sådan ved middagstid, og det var i nærheden af højen. Så...
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
Stilling sø ligger der en kirke på bunden af. I stille vejr kan en se murene, og der ligger en stor skat der nede i en jærnbeslået kiste. De Svolbjærg folk var sejlede ud med to både efter at ville have den, og de havde ladet dem slå hager ved smeden, som de kunde slå i, og de havde også fået kisten lige til kanten af begge bådene og var ved at sejle ind...
I Venge kirke har der været to klokker. Den ene fløj ud og ned i Venge sø. Det kom på, at i støbningen havde mesteren gået hen og forbandet den; den vilde ikke makke ret, og det var endda den bedste af dem. Da den nu skulde til at ringe, satte de den i gang en helligdag, og så, som de allerbedst ringede, fløj den ud i søen, og de fik den aldrig siden....
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
Omme på Grumstrup Mark i Vedslet Sogn ligger Hede Mølle. Den ejedes i sin Tid af en Herredsfoged, der var over Hads Herred. Åen gjør Skjel imellem Herrederne, og han måtte bygge sig et Hus til Beboelse på Hads Herredssiden af Åen for at være i sin Jurisdiktion, medens Møllen selv lå i Hjelmslev Herred. Samme Herredsfoged var så lovkyndig, at mange søgte...
Der var en almindelig tro om, at heksene, når de var på fart til Troms kirke, kunde drage ind ad glamhullerne på hver eneste kirke, de kom forbi, og der måtte de sidde oven på klokken og hvile dem. Så var der én, der hed Find, og en anden, der hed Rind, og de skulde besøge hinanden. De mødtes ved en kirke, som blev nævnet, men a kan ikke huske det. Så...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
Mos sø
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
A går en nat fra Boes mølle, hvor a havde arbejdet, og så trækker det op med så vældigt et tordenvejr, men det var ikke lige over og regnede heller ikke. Som a lige går om ved Dakbjcerg, da mærker a noget omkring mig. Der stod en lue op af kaskjetten på mig og var ild i skjægget. A blev ræd, for a havde hørt meget om det bjærg og var ikke glad ved det, og...
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
Der er en mand, som er født i samme by som a, hans moder var lokket med ham, og han var født i en sejrsskjorte. Den var dannet som en soldaterfrakke, og hvor knapperne skulde sidde, var der nogle knotter. Folk mente da, der skulde blive en stor hærfører af ham, men der blev noget andet, for han var en rigtig klods. Hans skjorte blev brændt, for de folk,...
Der er et sted omme ved Vengegård, der kaldes Mindet, det har været forbindelsen mellem Ravn sø og en anden vældig stor sø længere oppe, der kaldes den dag i dag Pittesøen, men nu er slet ikke andet end et mosehul. Den er på Hover mark ved Gammelgård. peder johansen, mos so.
Mos sø
Min faders forældre blev skilt ad, og så kom min fader til en gammel mand, der ikke var gift, og gik omkring og spilte. Min fader lå da tit ene i huset. Så en aften, han var gået i seng, og det var klart måneskin, kunde han ikke falde i søvn, og da kom der en stor, sort, lådden hund ind til ham, han kunde tydelig se alting i stuen. Døren sprang op, da den...
Der er et hul under de Svejstrup bakker, der kaldes Grevens hul, men der fortælles ikke noget om det nu. IØstergård skov er noget, der kaldes Rask Halds kammer, det er en bitte sloge. peder johansen, mos sø.
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
