Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
"Laver du kartoffel mel?" "Ja, a rev en tønde, og der fik a 2 lispund rent mel og noget skident, som vi kunde bruge til mad." Letbæk mølle.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Min moder var så dygtig til at skrive. Hun skrev dokumenter og var som prokurator. Hendes mand var sognefoged. Hun fik 11 børn og stod op på tredje dag, efter at hun havde gjort barsel, og skrev for hendes mand og underskrev så hans navn: Anders Mortensen Gammelgård. Letbæk mølle.
Letbæk mølle ved Varde
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
En fattig mand i Ølgod hed Per Matin, og hans kone kaldte han Maren Strygevase, for det hun idelig strøg hen ad vasen. Han var tiltalt for, at han gik og tiggede. Så sendte præsten i Ølgod bud efter ham, han vilde tale med ham. Da han kom, tog præsten Balles lærebog frem og viste ham det stykke om ørkesløse tryglere. Så siger manden: "Kast om, hvad står...
En tolvårs dreng i Hoddeskov, der gik i skole, kom hjem en aften og fortalte, at det var noget sære noget, han havde set i aften; men han var ikke for at fortælle det. Der var mange vogne, og han kunde ikke gå for dem; var han ved den ene side af vejen, så var vognene der, og var han ved deu anden, så var de der. Det var Iver Smeds vrinsker, der voldte...
Lille-juleaften blev kakkelovnene pudsede, og rokkene kom på loftet. Samme aften blev en roggel lagt på en stol, og så skulde vi se, hvor mange gange vi allesammen, både karle, piger og børn, kunde hinke rundt om stolen på ét ben. Den, der kunde tiest, fik roggelen. Letbæk mølle.
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Bruger man det vand, man har kogt æg i, får man stensmærter. Letbæk mølle.
Konen i Stampemøllen hun fandt en stor flad sten oppe på marken, og så sagde hun: Når vi fåi nu den sten dannet i lave, så skal a love for, a skal nok tæjj æ brammer af æ Lille-møllekone hendes skjøt. De havde jo ingen kværnsten i den mølle, og det var hun misundelig over, te de havde en i Dille-mølle. Letbæk mølle.
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
Der var en fremmed fra Varde for en tre år siden i en gård i Hejnsvig. Så spurgte konen ham, om han vilde ikke have en pandekage. Jo, det sagde han ikke nej til. Den kom så ind til ham på en bunden lerken. De andre fik lignende lerkener, men hans var ny, den forskjel var der. Lerkenen var bunden af halm, ligesom man laver en halmlob. Letbæk mølle.
De sad med en brok klyne eller en lille håt og tengkede på den, for at det skulde lyse ud i stuen. Når de tengkede, sa gnistrede det jo. Stållamperne brugtes kun, når der kom fremmede, og når det var højtid. Der brugtes jo sivvæge i dem. Letbæk mølle.
En præst kom til en lille dreng, der lå og lavede noget pottetøj af ler. Hvad er det, du der laver, min dreng?" Det er en kirke". Kan du ikke også lave en præst?" Nej, a kan ikke, det er der ikke skidt nok til i æ hele grob". Letbæk mølle.
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
Har man vorter, går man ud i måneskin og toer vorterne i et fad, man bolder lige mod månen, idet man siger tre gange: »A toer mine vorter i måneskin 1 < Letbæk mølle.
En kone havde ikke kjød til sommeren. Så spurgte min moder hende oom, hvad de da vilde have at leve af. Hun svarede: "A, æ hønserøv og æ kopatte." Dermed mente hun mælk og æg, for de havde en ko og nogle høns. Nikoline Kirstine Andersen, Letbæk mølle.
Ved middagstid kom en kone i Hejusvig ind med kartofler i en gryde. Idet hun kom i døren, brølte hun: "Noda!" og folkene kjendte brølet. De spændte strags allesammen om bordet med armene, for at ingen af kartoflerne skulde trimle ned, og så hældte hun dem ud på bordpladen. Letbæk mølle.
