Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv for...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
Der har stået et slag på Klosterhede. Vore egne krigsfolk belejredes fra noget, der kaldes Skandserne, og den fremmede fører holdt oppe på en høj i nærheden af Serup det eu en lille gård, der ligger ude i heden. En lille dreng fra den gård gik på samme tid der ude og vogtede får. Han gik med hans bøsse, for ulvene grasserede stærkt den tid. Da han kom...
På Fanø boede der i sin tid en trold, som vilde ødelægge Kjøng kirke på Sjælland. Han tog en sten og kastede efter den, men den faldt i Næstved bugt. Han prøvede igjen, men med lige så uheldigt udfald, ti da faldt stenen på Rosenfelds mark, og der ligger den endnu. Stenen er så høj, at en rytter på sin hest må rejse sig i stigbøjlerne for med hånden at nå...
Jeg har hørt fortælle om en stor gård syd for Lemvig, at den også tit var set i forbrand. Det blev sagt til Ejeren, da han havde lavt assureret, men han brød sig ikke om denne overtro. En af gårdens karle blev dog ved så længe med ham, at han bekvemmede sig til at lade omforsikre, og natten efter at dette var gjort, slog lyuet ned, så hele gården brændte....
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
Klor den venstre hånd inden i, kan man snart vente en gave. J. G. Pinholt.
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Har man uheld med tillægskalve. skal man ridse ib'ii nyfødte kalv så meget i uret, at der kummer nogle draber blod, og dem lader man dryppe i den forste mælk, som kaivon får at drikke. ,J. G. Pinholt.
Der er et skjeldige imellem de to nabogårde Tuskjær og Ruby i Fjaltring, og efter gammelt sagn skal her være nedgravet en kostelig skat. Folk har prøvet på flere gange at grave den ud, men det har altid været umuligt at få den, for de folk, der har beskjæftiget sig med at grave, de bliver til nogle stakler, eller der times dem en anden ulykke. I tiden er...
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
En ung mand har fortalt følgende: Som barn var han en gang i nogle dage i besøg hos en slægtning. En aften som han gik ud et øjeblik, så han nabohuset i lys lue. Han lob i storste forskrækelse ind og kaldte på folkene. Da de kom ud, var der ingen ild at se; men manden sagde, at det var forbrand, ti mange havde set det for på dette sted.
Præsten i L. på Mors var meget dårlig til at præke, og der kom kun få for at høre ham. Selv vilde han og helst være fri. En anden-juledag var der kun kommet 6 mandfolk, og så satte præsten sig ved dem ude i våbenhuset og snakkede en god tid, for han vilde helst have dem til at gå hjem igjen. Men endelig siger en gammel mand: Vi for wal te å end i æ kjærk...
Håhåhå! sagde han Morten Grimskjæg, han sad bag æ dør. Dette mundheld, som man har i Lemvig-Egnen, stammer fra, at en mand en aften som sædvanlig gik ud for at skade sin dør, og da han var i lag med det, sagde han: No skal di vær uur, dær ær uur, å ennd, der ær ennd. Men Morten sad rolig bag døren og sagde: Håhåhå! J. G. Pinholt.
En kone, som en aftenstund lå i sengen efter en barsling, og havde sit lille barn ved sig, syntes pludselig, at en hoj sort mand kom hen til sengen og rev barnet ud af armen på hende og lagde det ned ved siden af en dor i stuen. Hun skreg hojt og varen besvimelse nær; det første hun så efter, da hun fattede sig, var barnet, men det lå sodt sovende i...
Hove ved Lemvig
