Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Et Par Naboer i Skallerup lå i Klammeri med hinanden, og så forhegsede de hinandens Kreaturer. Den ene fik den andens Gris til at bej se, og den løb med Halen i Vejret så længe, indtil den løb Livet af sig. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Skallerup S., Vennebjærg H.
I Ajstrup ved Brønderslev var der en heks, der tog en mands mælk ved at malke af sine strømpebånd. Da heksen tit løb ved gården som en hare, gav Hals Præst det råd, at hun skulde skydes med en sølvknap. Så en aften blev haren skudt, så det ene ben slæbte efter, og næste dag var heksen til sengs og havde brækket et lår. Hun sagde, hun var falden ude ved...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Hjørring
En Formular al bruge, når man vil kalde Fanden til sig. »Jeg dig maner og beder ved Hellig-Gjertrud og Sant Sveder, Danske Sagn. VI. 4 at du dig her indfinder uden Ophold og Hinder med Sving og med Spring i Dyrs Skikkelse at gå omkring, men ikke uden for denne Ring.« Så kommer Fanden i Lignelse af en sort Hund eller en Kat eller Galt eller Hare. Opt. af...
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
141.1 Krustrup findes en høj - eller rettere fandtes, ti den findes ikke nu, da den er bortkjørt til fyld - hvor der i gamle dage boede ellefolk. En gammel kone, som døde for en halv snes år siden, fortalte, at hendes forældre ofte havde set ellefolkenevande deres ko ved en bæk, der løber et stykke sønden om højen. Thomas Kr. Kristensen, Skallerup.
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Hjørring
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
I Villerup var der også Spøgeri. Den samme Karl, Wolle hjete han, der havde tjent ved os og i Præstegården, han havde også været Staldkarl i Villerup, og han fortalte, dels der var Spektakel på Hestene om Natten, og de kunde slet ikke stå der, de var så svedige og stod i ét Skum, og han hørte tit, når han lå og ventede på, hans Husbond skulde komme hjem,...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
Jørgen Kiel var Bedstekarl i Selstrup, og han var nu alle Tidens så godt lidt af Pigerne, hvor han var. Husjomfruen der i Selstrup hun gjorde også ud af ham, og hun kom så tit til ham med et og andet, som han måtte hjælpe hende med. Så var det en Eftermiddag, han var inde at spise hans Meldmad, da kom hun hen til ham og klagede hendes Nød, det var da rent...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de tider,...
En mand i Ralckeby havde Cyprianus, og for at skade en anden mand lagde han bogen på et gangbræt, vedkommende skulde over. Bogen var lagt opslået og vendt mod den side, manden skulde komme fra. Det var nu meningen, at han skulde med foden støde an mod bogen og derved falde og komme til skade; men da han havde fået nys om sagen, tog han bogen op. Han...
Der var en Skrædder nede i Sindal, hans Kone havde en Kjæreste, og så var Manden jo i Vejen for dem. Det blev da lavet sådan, at han kunde ikke være i Fred nogen Steder. Når han sad på Værkstedet og arbejdede, så vilde Værktøjet søge ham, og både Sagse og Nåle vendte sig imod ham for at gjøre ham ondt. Værktojet var kort sagt færdig at tage Livet af ham,...
Jørgen Kiel, der havde været Bedstekarl på Selstrup i mange År, han blev også ved at gå der, da han blev gammel, og så gik han og hjalp til med et og andet. Så havde de Murer, og han skulde være Håndlanger. Murerne skulde til at mure en Væg op, der var falden ned, og så siger han til Mureren: Det kan ikke hjælpe, du murer den Væg op, for den er nede igjen...
Hjørring har flere Gange været hjemsøgt af Ildebrand. Husene i Byen var stråtækte, og Brandene strakte sig da altid over større Dele af den. Derfra stammer Ordsproget: De gor wal an, de gik åsse an, dede Hjørring braj, mæn hwant jik e an. Ved en af disse Brande nærmede Ilden sig til et Hus, som lå ved Knudepunktet imellem Søndergade, Skolegade og Nygade....
Der var Spøgeri i Skallerup Præstegård. Vi havde en Karl, der forud havde tjent i Præstegården som Kusk, og han fortalte, at når nu Karlene lå i deres Kammer om Natten i den østre Længe, så kunde de næsten hver eneste Nat høre sådan et Spektakel på Loftet, det var, som de kunde måle Korn op og smide med Skjæppen, så de turde ikke ligge der, undtagen de...
