Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
57 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække hestene...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Mens a var ung, kom a til at tjene præsten i Fjellerup. Der fortaltes af, at der var spøgeri der i gården, men a fornam ikke til noget i længere tid. Da træffer det en dag, at mig og en anden karl skulde til at sætte noget træ i favn, og så flyttede vi hundens fjælehus hen i en krog. Da vi stod der, sagde karlen: "Nu skal du huske det med mig, at vi får...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Min broder, som boede i Næsby, han havde en sort kvie, der var bleven syg, og så rider han ned til Maren Håning — det var den gamle — og snakker mod hende om det og siger hende sådan og sådan, om hun kunde ikke sige ham noget råd. »Dat kan ikke gjøre noget godt«, siger hun, »for den kan ikke leve, til du kommer hjem. Ved det lag du kommer så nær, at de...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Der var en mand i Yilsted, der også læste i Cyprianus. Men som han læste, så kom der en sort kat til ham, og den opholdt sig ved ham. ihvor han gik eller sad eller lå, alle steder var den kat ved ham, og han var helt tosset. Så kom han til Løgstør vejrmølle, der tjente en karl, de kaldte Jens Knægt, a kjendte ham godt, han tog bogen af ham, og så blev han...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Min kone så en ræv, der gik her oppe på Grynderup mark ved nogle moser, hvor der boeren mand, som kaldes Mose-Mikkel. Da hun havde set den tit, sagde hun en gang: »Går du hor og tager lammene, dit skarn«, og huu skjældte den noget ud. Da gjorde den sig stor og begyndte at søge hende. Huu knyger hen og lægger sig i eu rugager, for der troede hun ikke, den...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Gunderupgård har ligget på en vold osten til, hvor den nu ligger, og voldstedet vises endnu. Der skal den have brændt tre gange. Så vidste de aldrig, hvor de skulde lægge den, og de søgte til kloge folk, da de nu var rædde for at lægge den der mere. Så blev der rådt dem at lade to bestemt lødde kvier med første kalv gjenne ud, og hvor de lå om morgenen...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Povlsen har bygget indhuset og laden på Gunderupgård. Han var så gruelig hård og gik så vold-om igjen. Endelig blev han manet ned i Povls hid og må nærme sig gården et kokketrin hvert hundrede år. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Min moder hun havde en moster, som tjente degnefolkene i Strandby. En søndag morgen skulde hun have fejet i stuerne og skolen, mens folkene var i kirken, og som hun går og fejer, falder der nogle bøger ned af en hylde. Hun samler op på dem, men så lå der én opslået, og hun så på den, at det var ene røde bogstaver, og der stod på hver side: Læs bedre frem...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Der var to piger, som gik i rette med hinanden om, at de vilde gjærne lære at være hekse. Men hvordan de skulde bære dem ad med det, kunde de ikke forstå. Den ene siger så: »Atror nok, a véd, hvant vi skal bære os ad. Vi har en stor sort hankat, som er ens kulør, ikke der skal fiudes ét hår affarvet på ham. Vil du følges med mig søndag aften, skal du få...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Der var én her i Farso, der var fodt stum, og han fulgtes med hans fader en aften i et julebesøg. De går hjem igjen om natten, og som de nu går, kommer de forbi en høj, der kaldes Ætruphøj, den ligger på søndre side af vejrmøllen, men er nu næsten split ad. Drengen kunde være ved en ti år. Så begynder han at gjøre så mange tegninger, og han hviner, og...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Der boede en mand her henne i — ja a kan jo ikke huske det — det var nok i Sjørup, hans kone gik fra forstanden, og de søgte mange. Så rejste de også til Begen, og han kom der også, og de spurgte, om han kunde kurere hende. Han lod jo, og de spurgte så, om han kunde sige dem, hvem der var gjerningsmanden. Nej, han skjøt ikke om at sige det, men den var...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør
En Natravn skal være én, som er begravet i et trebundet skjel og har gjort uret. Der er visse årer i jorden, de skrider i, farcnstid (o: for end) de kommer ud. Når de kommer op, farer de jo omkring. En pige havde en gang været ude at malke til kvælds, og da hørte hun også Natravnen og skjældte den noget ud. Men så kom den efter hende, og hun skyndte sig...
Fredbjærg Strandby ved Løgstør