Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
"Pølse med hår, pølse med lår, pølse med øjne! nu har jeg levet i så mange år, den skov er hugget om og groet op igjen, og den stald er brudt ned og bygget op igjen, men aldrig har jeg set sådan en pølse, pølse med hår." o. s. v. Lærer Hansen.
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom nærmere,...
Om en herremand på Rask i Hvirring sogn fortælles, at han undertiden besøgte Djævelen i hans bolig. En sildig aften kom ordre til kusken at spænde for kareten. Herren, fruen og flere satte sig op, og da kusken spurgte, hvor han skulde kjøre hen, svarede manden: "Følg den sorte hund." Vejen var bred og jævn, og det varede ikke længe, før de holdt for et...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
I skoven på Bogø gik beboernes kvæg løst i fællig, og når nu pigerne, som fulgtes ad ud at malke, havde malket hver sine køer, kaldte de på hverandre for at følges ad hjem. men en dag, som de skulde til at gå hjem, manglede den ene pige, som slet ikke vilde svare, hvor meget de end kaldte. Til sidst gik de omkring for at lede hende op og traf hende da...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas? A Herregud,...
Tæt ved Sjællands sydkyst ud for herresædet Holsteinborg ligger en ø, som hedder Glænø, og dens indbyggere udgjør vel næsten halvdelen af Ørslev sogns folkemængde. Udenfor denne 0 skal i fordums tid have ligget en anden 0, kaldet Vænø, og endnu en lille ø bagved denne, kaldet Ænn. Ingen af disse to sidstnævnte øer er mere til, de skal skal altså være...
På Skjørping bymark, Sydsjælland, nord for byen og tæt ved vejen, som går ad Slagelse til, står et trækors, om hvis oprindelse der går to sagn. Det ene beretter, at en fornem frue her en gang skal have født et barn og betalt manden, på hvis lod vejen går, og hvor korset nu står, en vis sum for at oprejse et sådant. Det andet mere almindelige sagn er, at...
Om Stege på Møen skal være spået, at den skal synke på en markedsdag, når der er mange folk i byen. lærer hansen.
Fårdrup ved Slagelse
I Antvorskov klosters velmagtsdage skal der have været en underjordisk gang fra dette kloster gjennem skoven ind under Sorø til Soro kloster, så munkene kunde gå fra det ene kloster under jorden til det andet. lærer hansen.
Fårdrup ved Slagelse
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
En lindorm skal have haft sit leje under den store flade sten, der ligger udenfor den tilmurede søndre dor i Bjerre kirke, anneks til Ørslev. Opfødte tyr o. s. v. Lærer Hansen.
Imellem Gammel- og Ny-Bågø, de to eneste byer på Bågø, ligger en høj. "Á, sig til Skæld, at Vip er dod. - "A, er vippe død!" og en pusling farer ud af vinduet, men lader en kobberkjedel stå, som han vilde hente øl i. Denne kjedel har indtil den dag i dag været der på stedet til et minde om de underjordiske. Lærer Hansen.
Fårdrup ved Slagelse
Den yderste ende af min morbroders mark i Bøgelund kaldes Pinds ende, ved siden deraf ligger Torpehøj. I denne krog var det ikke så ganske rigtig, især om efteråret, når vi skulde helt ud i hjørnet at hente kvæget. Vi kunde da let blive vildfarende, især når det var lidt tåget. lærer hansen.
«Havde jeg vidst, at hvilen var så god, skulde hæssene have fulgt mig både.» Lærer Hansen.
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet og...
Uden for Lyngby ligger to ligsten over de to søstre, som byggede kirke og kirkegårdsdige, og der er runeskrift på dem, som, mens den var læselig, udsagde, at muren om kirkegården havde kostet 2 skilling mere end kirken. Fordum skal en præst have ladet en af disse ligsten lægge uden for sin dør til beklædning på sin trappe, men hver morgen fandt han den...
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var lige kommen hjem. Da han nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde læst fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet katten sad på skorstenen, til at sige: Was der dejfol is das for en dings, dor sidder på der das mit der langen svands mit der mås. Æ Herregud, sagde konen, nu er min søn...
Bjerre skal egentlig hedde Bjærget, fordi den ligger på en stor banke, der lober fra byen mod syd og ender sig i udkanten af bylodderne i en brink eller hoj skrænt. Denne banke kaldes hndebjærg, og ved enden af den skal det ikke være ganske rigtig. Der er troldtoj i den og på den anden side er en torvemose, hvor lygtemanden tit har hoppet og gjort folk...
Hos nogle folk på Bågø kunde man aldrig få held med øllet. Det vilde ikke "gjøres", men var om morgenen i det sted ganske plumret. Nogle fremmede ytrede den mening, at det kom af, at de underjordiske badede sig i øllet. For at passe på dette blev en karl sat til vagt ved øl karret, indsvøbt i et knippe halm, og kogende vand ved siden af ham. Han fik nu...
