Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
Jens Troelsens kone hun boede oppe i det bitte hus, hvor Have-Mads nu boer, og hun kunde også hekse, men havde alligevel ikke Cyprianus. Så var det me fåer, Ole Smeden, han var gået ud på jagt, og der træffer han en hare i Peters toft. Han skyder også til den, men han fik deu ikke. Han skød efter den flere gange, men me fåer kunde ikke få ram på den. Så...
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
Et bitte stød norden for Dybe kirke og vesten for æ vajs, der går til Ferring, er der et hul, som endnu hedder Bodils hul. Der på lag er i gamle dage blevet brændt en heks, der hed Bodil. Men i førstningen kunde de ikke få held af det, for hver gang de havde fået hende bundet og kylt ind på ilden, var hun ude af den igjen. Så var der en mand fra Knudes,...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Egå
De havde også vejr i Kåre. Den første februar var det Jens Nygårds kones vejr, så var det Niels Nygårds kones, og så gik det ned gjennem byen. Som vejret var, blev konerne året om. Den dag de havde vejr, skulde de give pandekager og sødsuppe. I Kåre havde huskonerne aldrig vejr. J.Kornerup.E.
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men en...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Pastor Harboe i Fjaltring var i besøg i Dybe præstegård, og fortalte der, at beboerne i hans sogne var så pæne og dannede. Min fader sagde ^å: Ja så mænd, i vakancen gik Kræ Kokholms datter i Trans til konfirmation hos mig, og hun kom den sidste dag med noget rav i en papirpose til madammen. Her var en bitte gran rav til hende, sagde hun. Hvad skal jeg...
En Pige fra Harboøre, der hed Ane Tøt, kunde se alting. Kort før den gamle Kone døde, kunde hun ikke komme frem i Kjøkken og Bryggers for Fremmede. En Gang hun skulde ud at rede Staldkammersengen, kunde hun ikke komme ind ad Døren, for det der stod en fremmed Karl, og det var netop ham, de fik kort Tid efter. Hun kunde godt sige dem, hvordan han så' ud....
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
I Rammedige boede en gang en mand, der var ret dygtig og havde svunget sig op til en tilsyneladende velstand ved at drive smugkro og hokerhandel. Talen gik for resteu, at en kniplingskræmmer var forsvunden der. Der mærkedes lidt tungsind hos manden, og kort før jul fandtes han liggende hængt ude i sin stald i et stykke reb, han havde spændt mellem...
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
Jens Nielsens moder i Bjaruplund, Ane hedder hun. fortieller, at mens kun som barn var hjemme i Hårup og gik og vogtede kreaturer nede i heden ved Gudenå, så hun to store grå hunde komme svømmende over åen og løbe hen og tage en kalv, som de så splittede ad. Hun lob så stærkt hun kunde hjem og fortalte det, og da der kurt efter blev skudt to ulve i...
Ole Bjærghuses Kone i Fjaltring kunde se alt og gik hver Nytårsaften uden hendes Hus, og der så hun alle dem, der skulde do, inden Året var omme, komme og gå til Kirke. J. Kornerup, Egå.
Egå
