Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bode er en lang by, og der var led for hver ende af byen, som blev lukte til et vist klokkeslæt. Det var natmanden sat til at passe på. Når mændene skulde ud at plove, kjørte de ned ad en sidegade, der kaldtes Hogaden, og der holdt undertiden en halv snes vogne i rad, som ikke kunde komme ud, inden natmanden kom og lukkede op. Til løn derfor matte han på...
Ved Madebakken strandede et hollandsk skib. Det løb ind imod bakken, og Hollænderen kom i land og blev der. Hollandsbjærg nævnes i kirkebogen 1693. 1754 nævnes sammesteds Hollænderen ved Stenalt Joh. Chr. Blunch, og 1756 anden juledag blev Hollænderen Johan Christopher Bluukis hustru introduceret. Lavrs Knudsen, Bode.
En mand her i byen fortæller, at han som barn, da han havde engelsk syge, en aften blev kjørt op på korsvejen her ovenfor byen, og der trimlede de ham flere gange stiltiende om på korset. Så kom han sig. Lavrs Knudsen, Bode.
Bode Rugsø
På en mands mark i Viiild var der en stor bakke, og i den boede tre trolde. Hver Voldborg aften kom de ud og tog noget af det, der var nærest ved deres hjem. Manden, der ejede jorden, havde en gang glemt to harver og en plov på marken, og dem tog de og brændte. Men hvad der var mærket med kors, kunde de ikke tage. Så var det atter en Voldborg aften, de...
De var en gang samlede til mændgilde i Fogedgården i Hollandsbjærg. Der sad de og snakkede om bjærgmændene, der havde deres gang fra Madebakken og ind til Boøntoft og holdt der deres gilder og dandsede. Så var der en karl, som væddede med mændene i byen om, at han skulde ride ned og få et sølvbæger ved dem. Men han vilde have en rød hest at ride på, der...
Drager er så lange som en læsmerstang og er sorte i enden. De har penge at fare med. Lavrs Knudsen, Bode.
Bode Rugsø
Min bedstemoders broder, Niels Fris, var kusk for provst G øtsclie i Orsled, og han kjørte eu gang for ham over i Vejlby enge. Så stod provsten af vognen, flyede karlen en bog og sagde, at han skulde blive holdende og ikke fly den bog fra sig til nogen anden end ham selv. Det var en gårdmand i Vejlby, der skulde manes, han havde undlivet sig selv, og nu...
En mand i Julielund i Vejlby havde forsøgt at tage sig selv af med livet. Da han kort efter døde en naturlig død, brændte de lighalmen, for at han ikke skulde gå igjen, hvilket de frygtede fOr. lavrs knudsen, bode.
De brugte ærter og vikker til brød og med kun et bitte korn rug i. Så fik vi øllebrøddavre, men af det brød blev davren lige så gul som en citron. Længere hen i tiden blev vi villere og lod så to skjæpper rug og to skjæpper byg sammenmale. Så temsede vi såderne fra. De kogte kal til flere dage og havde dem så stående ude i kammeret i sorte lergryder og...
Der var en mand her i Bode, der hed Peder Tuesen, han kaldte landmåleren ind og gav ham en rigtig god frokost, og så lovede denne, at han nok skulde huske ham det i morgen. Det ser også ud til, at det blev holdt, for han fik en toft, der var meget større end de andres. Rasmus Dyrholm, Bode.
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Hver gang min kone blev frugtsommelig, kom der en kvind fra Segalt ind til hende hun kom ellers aldrig inden for vor dør, og når min kone så hende, blev hun så sær og ængstelig, og barnet, der blev født, havde engelsk syge fra fødselen af. Da vilde min kone over til Ane Skyttes i Lystrup, Vivild sogn, for at få råd, men a vilde ikke give hende lov. Så...
Deres høns sad om sommeren i forstuen om natten, men om vinteren tog de dem ved sengetid af rækken ude i forstuen og satte dem ind pa hylden under bordet. De havde en gasebamk inde i stuen, som gjæssene lå og rugede i. De sad alle inde i forstuen om natten, og man stroede halm, som de sad i. Nar man lukkede døren til forstuen op om morgenen, kunde der...
Her har de brugt at tage det strå, som et lig havde ligget på, og binde sammen i to små neg, som da blev lagt ved hver sin side af kisten, når den var bleven sat i vognen, for at den kunde stå fast. Når ligfolget kjorte hjem fra kirken og kom til måjskjellet (o: byskjellet mellem Ørsted og Bode), smed de det af. Det var, for at liget ikke skulde gå igjen,...
I Hollandsbjcerg havde de en natmand, der lukkede byleddet op om morgenen og i om aftenen. Lavrs Knudsen, Bode.
Bode Rugsø
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
Her døde mange kreaturer af ilden. Så brugte vi følgende råd, som jeg har været med til. Vi grov en groft tværs over gaden på en alens bredde, og efter at ilden var bleven slukket i hele byen, skaffede vi ild igjen ved at slå ild i en fyrtønde, og sá gjorde vi ild i grøften og drev alle byens kreaturer derover. Sådan gik det til for en 50 år siden her i...
Der skal have stået en grande udenfor en gård her midt i byen, og der stod grandetræet. Der samledes mændene til grande, og de gamle bruger endnu det udtryk, når mændene er samlede. Lavrs Knudsen, Bode.
Når folk havde fået kornet ind, havde ungdommen fridags-legestue, og den varede i 2 dage. Da blev gåådbassien løft til loftet, idet karlene på et givet tegn løb til og løftede den udvalgte op. I samme legestue byttedes gajelam. Gadebassen tog selv forst, og hun kaldtes gajinden. Dernæst tog den gamle gadebasse selv hans gadelam. Så var der 2 karle inde...
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
