Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Branket havre eller museskywr er godt at give kreaturerne, når de ikke vil løbe. L. Jensen, Bjærggrav.
Bjærggrav ved Viborg
Pastor H. Chr. Rørdam i Låstrup var noget vantro. En husmand, der tjente ham, havde taget et træ af størrelse som et læssetræ. Præsten savner det og spørger forst husmanden om det. Men han siger nej, han havde ikke taget det. Så giver han sig i lag med kusken, og han fragår det også. Jo, du har taget det, Jørgen. Nej, Fanden få mæ om a hår. Du må...
I mine forældres tid skal der ikke have været uden 4 par støvler i Skals sogn. Lavst Jensen. Bjærggrav.
Bjærggrav ved Viborg
Et sted i Overby i Vammen, var der en muret hvælving oven over ovnsmunden, og den var fuld af huller, som røgen kunde drage ud igjennem. Så gik den derfra hen ad loftet, og spændtræer og lægter var også så røgede og sorte. De havde altså ingen skorsten op fra ovnen. I mit hjem var der lige sådan en hvælving. Den var klistret op af ler bestemt som en ovn,...
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger du...
Der var en gang en Nordmand der kunde vise rotter hen, og han kom til Skals. Så var de meget ilde plagede af rotter der, og da viste han dem ud på en hitte holm eller holt ude i fjorden, der lå for sig selv, og der viste han dem på. Den holm kaldes Rotteholm Og er helt opædt af rotter. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: Er ver kruinpel ikke her inde? Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: Hvad for en krumpel? -- I tu, æ spitakkel. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
Det var ude på noget hede, der hørte til Skals sogn, der boede et par folk, som levede så meget ussel sammen. Hun var enkekone og var 40 år, og han var 20. De kunde ikke forliges mere end hund og kat. Så kom miu faders farbroder, Bærtel Smed, der over og skulde tale dem til. Da han kommer ind, står den ene ved den ene ende af bordet med en stor sten, og...
Der skal en frue have bygget Skals kirketårn. Hun skal have boet her henne i Holmgårds kjær, for der har jo været en gård en gang, der hed Kjærulf, og manden, som ejede den, han kjørte med 6 hvide. Men det er længe siden. Herremanden på Holmgård skal en gang have brændt den gård af der ude i kjæret og så en gård til, der lå oppe på Nørredam, norden for...
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
Der var en mand, der kjørte efter jordemoder. Så tog han ind et sted undervejs og gav brød. Konen spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han skulde efter jordemoder. Så bandede hun og sagde, at Dævlen skulde regjere ham, og hun springer ud og sætter sig op og kjorte, så stærkt hestene kunde springe. Så kunde manden komme, når han vilde. Lavst Jensen,...
Bjærggrav ved Viborg
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Der var en pige, som ikke vilde gifte sig, inden hun var sikker på at blive fri for born. Meu hun var lige vel fremmelig, for hun fik da tre af én gang og fire af én, det blev syv i alt. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
Der var i Ejstrup, Skals sogn, en gammel mand, der ikke godt kunde komme til rette med embedsstanden, og når han talte med dem, så skyede ban hverken ære eller skam. Så var han en søndag kommen til kirke og var kommen i lag med præsten (H. Chr. Rørdam), og gjør det så grov med at tale ham til, at præsten truer ham og siger: Du er ikke bedre værd, Rasmus,...
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
Pludder-Mads og hans kjælling kom ind i en gård en aften, hvor min fader tjente. Manden vilde drive noget spot med ham og vilde sidde sådan og gnave efter ham med fingrene. Mads var jo dygtig pjaltet, og han skultrede sig og sagde: De river mig. Så tog kjællingen svaret og sagde: Han behøvede ikke at bede Fanden rive sig, han havde revet nok. Det sagde...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den første...
