Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Mandruphøj er der fundet en mængde svære teglstensbrokker, som de kun findes i de ældgamle ruiner. Den er endnu ikke udgravet, dog findes der et hul i toppen af den. s. jensen sort, århus.
Der var en præst i Fruering, der hed Rasmus Møller, han havde rødt hår, derfor kaldte folk ham Røde-Ras. Samtidig var der en præst i Astrup, der også hed Rasmus Møller, og ham kaldte de Sorte-Ras, fordi han havde sort hår. Det var for resten flinke folk begge to. En gang traf jeg kapellanen ved domkirken i Viborg, og for ham kom jeg til at fortælle om...
Eu gammel kone i Stjær ved Århus havde sagt begge Peder Ditlevsens dotre, efter at de var bleven gifte, at deres gårde skulde brænde, og det vidste hun deraf, at da de var kjorte fra gildesgården til deres nye hjem, efter at bryllupsgildet var endt, var der sprunget ildgnister fra hestenes sko på den vogn, hvorpå brudefolkene kjørte, og hun kunde også...
Pastor Hjort i Ørum kom en søndag kjørende fra Ørum gjennem Fardal bakker, og der lå megen sne og var et dybt hjulspor. På et sted, hvor der var kastet, men kun så smalt et spor, at én vogn kunde passere, kom en bonde imod ham. Kjor af vejen, slubbert! råbte præsten. Det kan han selv være. Vejen er for mig om søndagen! råbte præsten opbragt. Den...
Kjørnis knuud hålder hær und mæ et pa hviid stuud. fååst vend komme hær end. P. Birkelund.
Lygtemanden er en landmåler, der mod bedre vidende har sat fejl skjelpæle og nu vil vise, hvor de burde stå. Sort.
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
Når man følger vejen fra Torso mølle til Ajdt, kommer man om ved en bakke, der er overgroet med småtræer og buske, og efter eu tidligere ejer kaldes Søreii Ajdt's skor. Der vilde børnene gjærne soge hen for at samle jordbær. En lille pige fra Tungelund, som gik meget derud, forsvandt en gang sporløst. Folk havde set hende gå ind i skoven, og i flere dage...
Pastor Hjort i Ørum var meget pengegjerrig. I året 1835 eller 36 havde vi misvægst med storm og blæst, og derfor var præsten hver dag i meget ondt humør. En dag stod hans karl udenfor porten og så sig om i retning af præstemarken. Da kom præsten, sprang hen og gav ham en lussing med de ord: Skal din slubbert stå og glo ud i den øde mark. Men præstekonen...
Århus
Folk skal være omkomne i hobetal af pesten, så at de, der var i live, måtte ringe med kirkeklokkerne for at høre, hvor der var andre i live. Der var mænd, som kom til at eje hele byer, da ingen kunde gjore dem noget for at kalde byen sin. I en anden by kunde der være en kvinde, som kunde kalde den by sin, og ved giftermål imellem et sådant par, kunde der...
Et tankeløst barn læste i skolen: Da stod David op og spiste hans tjenere. Læreren bemærkede: Hvad, spiste han hans tjenere! Nu kunde barnet nok forstå, der var noget galt, og skulde se bedre efter. Så stod der: Da stod David op og spiste. Hans Tjenere .... E. S. Albech.
Solen søkke, å a foe nøkke, min mælmajer æ slåg, å vi fo sjællen kåg, dawen æ lonng, tiile åp å sille i seng, nej, skam sku tien den mand få dreng. P. Birkelund, Århus.
En pige fra Åjt havde været i Astrup at karte, og da hun ikke var bange af sig, gik hun ene hjem. Klokken var mellem 3 og 4 om morgenen. Da hun kom lige ud for Låddenhøj, kom en stor sort én pludselig mod hende. Hun blev så forskrækket, at hun gav et højt skrig og besvimede. Dagen efter blev hun funden og kjørt hjem, men lå i vildelse i tiere uger. En...
I Asferg gik det rent dårlig med gudstjenesten, der kom næsten aldrig nogen i kirke. Når nu præst og degn kom med hinanden op til kirken og ingen fandt, gik de hjem og satte dem til at spille kort i præstegården. Så sad de den eftermiddag og fik dem en rigtig gemytlig l'hombre. Præsten hed Friis. R. S. Albech.
Århus
En seminarist på Lyngby seminarium skulde udvikle nemhederne for hovedregning, og så sagde han: Sådan bærer man sig nu ad i Paris. Han skulde have sagt praxis. Regnelæreren svarede dertil helt tort: Ja, sådan bærer man sig for resten også ad i Lyngby. En anden gang han havde geografi, sagde han: Denne figur danner en qval. Han havde læst således for...
Århus
En seminarist i Lyngby sang således for læreren: Far, verden, farvel, fra dig vil jeg vende min trettende sjæl. Læreren bemærkede tort: Er det ikke Deres fjortende sjæl? Han følte sig lidt flov ved det. R. S. Albech.
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v. Storehøj...
Degnen Skovborg i Levring er født i Linderup sogn. Han var forst skolemester i Hjortsvang og byggede der en skole. For denne fortjenstlige gjerning fik han det gode kald i Levring. Hans rige søn, plantageejeren, var født i Hjortsvang. Han besøgte mig, da han var 90 år, og døde, da han var 115 år. S. Veiersøe.
Århus
Biskop Monrad sagde til lærer Saul: Men hvorfor bar De dog det navn? Helt tort svarede han: Fra min fader. Anden oplysning fik biskoppen ikke. Da talen en gang kom på, at der var en lærer, som hed Saul, bemærkede biskoppen til pastor Malte-Midler i Bjerring: Hvis jeg hed David, vilde jeg nodig have en Saul til lærer. R. S. Albæk.
Jesus ud af siu urtegård så, så syv synlige ord for ham stå : «Min son, stat hårdelig og strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig.» Ethvert Guds barn, som læser denne bon tre gange hver langfredag morgen, hans sjæl skal aldrig friste Helvedes nød, Helvedes ild udslukkes, Himmerigens dor oplukkes. In.... Ane Marie Kristensdatter,...
