Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
Der boede nogle folk på Mjesing mark manden kaldtes til daglig Hellig-Toger som gav sig ud for at være gudfrygtige og hellige, skjøndt de egentlig var noget af det værste pak langt omkring. De lå med deres køer på andre folks græs om natten og lå for resten altid i spektakel med folk. Der gik en maikvej i skjellet på den ene side af deres ejendom, og...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Endnu i begyndelsen af arene 1850 sted gabestokken på den sondre side af plantebedet i Nordby, men var dog ikke bleven benyttet i de nærmest foregående 40 år. Den sidste, der stod i gabestokken, var en mand, som havde stjålet. På Kolby kirkes våbenhusloft fandtes indtil for et par år siden en gabestok opbevaret, men så erhvervedes den af Dansk...
Når ænderne lader, som de vasker sig på isen om vinteren, bliver det snart tøvejr. Mikkel Sørensen.
Uden på Morten Tønnesens dør i Bmndby står: Er du god og har godt i sind, da vær velkommen og gak ind; men er du ond og ikke god, da vig og sæt ej ind din fod. 1833. 34 og 35. M. Sørensen.
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
Jens Hansen er en husmand i Hesselager. Man kaldte ham først Komsidst, men det navn led han ikke. Så kaldte man ham Komførst. Det led han heller ikke. For tiden kalder man ham Komsletitte. M. Sørensen.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
A tjente som kusk for præsten i Holme, og folk sagde, at der forhen havde gået en hel del skidteri og spøgeri i præstegården, men a mærkede aldrig til noget uden én gang. A havde været ude at kjøre med præsten og kom sildig hjem om aftenen, og da a havde fået hestene spændt fra og været ude at skyde vognen ind, mødte a en hvid skikkelse i stalddøren, som...
En håndværkssvend havde været udenlands og kom hjem for at besoge sin gamle moder. Deres gamle kat kjendte ham straks igjen og sprang op på hans skjod og begyndte at snurre og gjore sig gode vennor med ham. Men han kjendte den ikke og spurgte sin moder: Hvad or det dog for et underligt dyr? I det samme rev katten ham, og han udbrod: Avs, kat! En anden...
Når vi har mange stjærner små, søndenvind med regn da snart vi få. Samsø. Mikkel Sørensen.
I Adslev sagde de ældre til os, når vi græd, fordi køerne bissede: »Du skulde se at få bissekorset lært, så kunde du få køerne til at lade være at bisse.« Dette havde altså den modsatte virkning. Mik. Sørensen.
Besser kirke skulde først have stået lige uden for byen ved præstegården. Alt materiale var allerede skaffet på pladsen, og man havde begyndt at opføre muren, men . . . flyttet op på den bakke, hvor den nu står, ved vejen mellem Besser, Langemark og Torup. Således blev man ved at flytte den tre gange, men lige så ofte blev den flyttet om igjen om natten....
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Under en ombygning af Tranbjærg præstegård i året 1851 stødte man ved at grave ned ude i gården, omtrent tre alen fra det nordlige hus, på en løngang. Man antog, at man var stødt på nedgangen, da der ikke kunde sees andet, end at gangen begyndte der. Den gik i vestlig retning op mod kirken, og bestod af tykt murværk ved begge sider; hvælvingen var...
