Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
179 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Herskind
123 9. I bakken Dyret på Onsbjcery mark skal der være en stor skat nedgravet. En gang vilde to mænd fra Onsbjærg prøve på at opgrave skatten, men da de havde gravet noget, horte de ligesom et fårs brægen og et skrald som af et kistelåg, der bliver slået hårdt i. De skyndte sig at løbe hjem, og siden den tid har ingen prøvet pá at opgrave skatten. Samsø....
Fader vor sæt mad på bord, en høøn å en kåk de æ o/dt nåk. M. Sørensen
Herskind
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
På Hjortholm, hvor Marsk Stig siges at have boet, findes endnu vel bevarede voldgrave af en borg, som kaldtes Hjortholmhus. Der fortælles, af Marsk Stig havde et drikkebord af en svær egeplanke. Langs kanterne var den besat med en række tænder; ti hvis en mand under et drikkelag mistede en tand, var det hans pligt at drive den ind i bordpladen. Efter...
I en lo i Besser præstegård kan man hver juleaften høre et lille barn græde. Der fortælles om, at en pige en gang skulde have født et barn i dølgsmål og så have ombragt det. mikkel sørensen.
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
Herskind
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
I en gård i Adslev døde en moder fra nogle små børn. Da de siden fik en ond stifmoder, besøgte hun dem hver nat for at pleje dem. Efter klokken tolv så man hende færdes omkring i huset og blandt andet lægge sig over vuggen for at give sit mindste barn die. Man søgte stedets præst for at blive befriet fra dette uvæsen, og han rådede dem da til at strø...
Mortens aften spises Mortensgås. For en snes år siden boldt bymændene i Adslev Mortensgilde, hvor der blev spist Mortensgås. Det gik på omgang. Mikkel Sørensen.
Morten Hansen boedo i Giede i Ty. Man kaldte ham Morten Ha'e, ti når der var noget, som Morten ikke vilde høre, så sagde han altid “ha'e?” (i stedet for “hvad?”) En gang bød en nabo ham at holde hans får af sin rug, ellers tog han dem ind, men Morten svarede ikke andet end “ha'e”. Da naboen ingen vej kunde komme med ham, sagde han omsider: “A havdo ellers...
Æ ivi — udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o]” i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
Ved den sylige ende af Nordby hede, ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun et godt bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er på sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige lå...
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
Det er en almindelig tro her, at hvis et menneske har hængt sig eller er blevet hængt i et træ, går dette al tid ud (døer). Samsø. Mikkel Sørensen.
Herskind
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban havde...
Indtil for få år siden var det en utravigelig skik på Samsø, at brudefolk sov sammen natten før brylluppet.
På porthammeren på Chr. Gyllings gård i Stavns står følgende indskrift skåren meget smukt: Går ind ad den snevre port Mat. 7 v. 13. 1706. Men den, som hereder alting, er Gud Ebr. 3 v. 4. Den øverste linje med omtrent dobbelt så store bogstaver rom den nederste. På den porthammer, der vender ind i mod gården, står: Jesvs leed vden porten Ebr. 13 v. 12....
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.