Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kammerråd Lego håj fåsue sæ te dænd Slemm, å de æ dæ jo somm, dæ gjø, få så mangle di aldri pænng, så lænng di løwe; mæn så ær et jo, te næ di døe, så hø di Fanden te, å såen gik et åsse mæ Lego. Ilaw han løwet, håj han så manne pænng, te de wa fåålet å dæ wa endda nåwer, dæ snakket om, te han håj grawen så manne i Joren; mæn da han wa dø, så lo dær en...
Nede i skoven, der går ned til soen, a véd hverken den hørte til Ladegård end til Dørup, der har været rovere, og stedet, hvor de opholdt sig, er ret godt kjendt endnn. Der er tre store fordybninger fra haldet i bakken og op imod vejen. De var dækkede, mens roverne opholdt sig der, og de kalder dem nok Rovergravene endnu. Disse rovere skal have slået en...
Der var én, som vilde vide nytårsaften, hvor mange der skulde dø i det næste år. Så skulde han sidde ved kirkegårdsporten, og der skulde da komme varsel for hvert dødsfald, nemlig en hvid skikkelse, der skulde komme og gå ind på kirkegården. Han skulde sidde under en harve og tie helt stille. Den ene korn efter den anden, og han talte en hel snes. Så kom...
Vium og Demstrup i Lysgård herred har nok været én by, som hed Omstrup. Da der var nogle af beboerne, der flyttede ud, var man uenig om at give den nu i to dele skihe by navn, men én foreslog at dele navnet Omstrup således: Vi beholder "om", og dem giver vi "strup". Vium og Demstrup. R. p. randløv.
Der var sådan snakken og nåstren: puslen eller syslen, man véd ikke ret bestemt, hvad det er. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Der var en gammel én fra Lundum skov, der gik og tiggede, hun hed Rakker-Mette, og Rakker-Stine det var hendes datter. Dem hovede a ikke. Én af dem kom ind til min moder, hun havde nu lidt overtroisk ved sig. Hun sad just og gav sit barn patte, da Rakker-Mette kom ind. Siden den tid trivedes det barn aldrig mere og blev en sølle skabning, a troede aldrig,...
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, og derfor gik hun også igjen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ovsted kirke på det sted, som endnu kaldes Ma-Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en stor egepæl i hullet, og den var rammet igjennem Ma-Rams. Når der kom nogle og rokkede ved...
I Havreballe var to mænd, og den ene af dem havde en nisse. I samme gård var to sorte heste, og dem skaffede nissen foder til. Den stjal også de andre solle folks foder hen om vinteren, for der var kun gjærdet lidt imellem hver sit rum i den fælles lade. Den anden gård ejedes af en ung enke, og hende kunde nissen så meget nemmere stjæle foder fra (men...
Heksene har brugt at sætte noget ind under et dørtræ, når de vilde gjøre foitræd. Så mistede folkene et kreatur. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Der gik en kjæmpe på Stilling mark. Så fik han muld i hans træsko, og der, hvor han slog den af den ene, blev en høj. Så tog han da et godt langt skridt og slog så af den anden, og der blev også en høj. Disse to høje er der begge endnu, og de har navn efter kjæmpen, men jeg kan ikke huske dem. r. p. randløv, tàning.
Der var en mand på Tammestrtqh der hed Enevold Hvid, han havde gården i fæste og var noget mere end en almindelig bondemand. Han var så gudfrygtig, at ejerinden af godset, etatsrådinde Lichtenborg, kaldte ham den Guds mand Enevold. Han var tillige sådan en klog mand og doktrede noget. Tilmed kunde han også spå folk i hænder. Der var et kvindfolk af...
Det er mig fortalt, at en stor del af de Borup gårdes stuehuse var forhen helt sammenbyggede, så at er. kunde gå gjennem alle de folks stuehus fra den ene ende til den anden. Det lå i et eneste langt hus. En gang blev Dorup omringet og overfalden af en skare Tattere, der kom ude vesterfra. Det var i den tid af sommeren, da alle hele mandfolkene var i...
Der var en herremand på Mors, som hed Povl Tøttrup. Han havde gjort så megen uret med at flytte markskjel og tilegne sig andres gods. Til sidst spøgte han ved højlys dag, ug folk havde aldrig ro for ham. Det var derfor intet under, at mauge prøvede på at få ham manet ned; men ingen på Mors havde hidtil haft held til det. Så var der en mand ovre i Tisted,...
Enevold Urede ovre i Yding skov kunde drive trolddom hen. Han kunde også kjærne smør, når andre ikke kunde. Når han kom, skulde han have en flyverøn og binde som en gjord om livet, dernæst lagde han en glød under kjærnen, og så havde ban en røn at piske fløden med. Han gav den tre slag, og så læste han over alle de djævle, der er til. Så skulde der jo...
Ved Grejs kaldte de det kong Wolmers jagt. Sådan sagde min moder. R. P. Randlev, Tåning.
Tåning
IDørup ligger en enstedgård, de kalder Krog, den skulde for en del have været omgroet med skov, og markerne kaldtes Østerskov og Vesterskov, skjøndt der nu aldrig er en busk. Deraf har den fået sit navn, at den lå inde i en skovkrog. Når der var noget på færde, så søgte rige folk derind for at være af vejen for fjenderne, og der er på marken fundet en del...
Når et og andet skulde gjøres imod spøgeri og hekseri, sagde de gamle, at de vilde hellere gå uden penge, for hvis de f. ex. tog penge for at hente alterbogen, skulde de ikke komme godt fra det, hvis de tog imod betaling, ane lavrsdatter, tåninc.
Der er et hjørne lige vest for Tåning, som kaldes Abildgårdstoft. Der har de tre søndre gårde i Tåning ligget, de kaldtes Abildgårde. De blev flyttede derfra og ind til byen, da taterne var komne herind og havde besat Jylland, for at forsvare hinanden imod overfald. Det var altså, forend bønderne blev for svage. Ude i Abildgårdstoft har de fundet...
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
Peder Sørensens moder døde fra et lille barn, og degnekonen - det var gamle Iversens kone - hun tog sig af det. Tredje aften efter at liget var begravet, kom hun om at se til det. Hun vaskede og plaskede ude i kjøkkenet på lagener og barnetøj. Så gik degnekonen hen i døren og sagde, at hun skulde ingen ting bryde sig om, "for jeg skal nok både passe og...
