Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider de...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
Herskind
En gang kom Odin med sin hustru til det sted, hvor Odense nu ligger, og de syntes så godt om stedet, at de besluttede at bygge en by her. Da denne var færdig, skulde den have et navn, og de blev da enige om, at den skulde hedde, ligesom den sagde, der først vågnede om morgenen. Odins hustru vågnede først, og da skinnede solen så smukt over byen og ind i...
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Natild er en hudsygdom, som fåes ved at tage linned på, som har hængt ude, så duggeu er falden på det. Den helbredes ved, at den syge holdes nogen over en lueild. En mand i Koldt havde en voksen datter, som fik natild, og faderen og en nabo, som blev kaldt til hjælp, holdt hende overen Ud, og hun kom sig. Mikkel Sørensen.
I februar og marts bruger Samsingerne endnu at gjøre vejr. Hver gårdmand har en dag i februar, og hans kone har den samme dato i marts at gjøre vejr i. Vedkommende bliver da af venner og naboer trakterede med gode sager for at kunne være i godt humor og gjøre godt vejr. Denne skik skal være fra gammel tid, da Samsingerne var fiskere og ved denne årstid...
En væver, som boede på Mjesing mark, var en søndag i kirke, og efter tjenesten kom han i snak med præsten, og denne siger blandt andet til ham: Jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Hva'behager? Jeg siger, jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Nej, de trowe a et, hun skoe noj få, men hun æ få tyk. Mikkel Sørensen.
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når hun...
En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hoppede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen...
For onitr. tredive år siden hk læreren i Kolby otte favne brænde om året, og Når dette skulde kjøres hjem om vinteren, blev der altid tilsagt toogtredive vogne til at kjoie det fra Brattingsborg skov, fire vogne til hver favn, og sa syntes folkene endda, de bessede hårdt. Stikkel .Sørensen.
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
