Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har grasseret mange lygtemænd i Smidstrup hjær og det dode kjcer i Tåning. Min plejefader var en aften ude i renueret (regnfuldt) vejr om efteråret, og da så han norden og osten herfor en lygtemand, der stod og brændte, men da han gik efter den, så gik den ud. Han tykte jo, han vilde hen og se den. Lavst Sommer, Tåning.
Der har været rovere nede ved Roverstuebæk og Tyveskjæl. Lige norden for Tammestrup er der noget elleprakkeri, og der har de rovere været. Der løber så mange bække sammen på den mark, og der er det, de elle groer. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Marie Kirstine, imens hun var til, hun kunde måle for al slags sygdom, især for moorsot og gulsot, men der skulde måles under åben himmel ude i det grønne. Hendes broder, Per Doktor eller Per Husmand, han var meget villere. Han havde kureret prinsessen i Horsens, og derfor fik han lov til at doktorere. Han har været her i mit hus for en snes år siden. A...
Lige bag Knud Nielsens gård i Tåning er Kaj Made. De gamle skal have set et kvindfolk, der hed Karen gå ind i en have med et barn, der græd, og undlivet det og så båret det ned i kjæret. Hun hed Karen, og siden har de kaldt kjæret efter hende Kaj Made. I gammel tid skulde de jo gå igjen, og siden har man set skjen for det og hørt et barn græde der ude....
Der var en lindorm i Lhidknud, som huserede meget slemt og gjorde stor skade der i egnen. Endelig blev folkene opsatte på, at de vilde have den lagt øde. Den gang var der stor skov, hvor der siden har været lyng, og i den opholdt lindormen sig. Beboerne tændte nu ild på skoven fra alle kanter, og så brændte de på denne måde ormen med. Forinden den døde,...
En kjøbmand i Vejle, Lindemann, havde noget maskempi med Fanden, og det var galt i 6n port. Der var et kapel i den port, hvor ingen anden måtte komme end manden, og der havde han fået penge ved den Slemme. Hans søn var præst her. Lavst Sommer, Tåning.
Der kom en polsk officer tilbage til Elling, for han havde glemt noget, og så var der en karl, som slog ham ihjel, for de havde nag til ham. De var ved at kjøre boget ind, lige idet han kom Karlens moder boede i hjordebuset. De andre Polakker savnede officeren, og så kom der en patrouille tilbage. Den fik at vide, hvem drabsmanden var, og så stak de ild...
Ned for Ole Broes hængte kræmmeren. Han lå pi knæene, da de fandt ham. Han havde været inde i Fuldbro mølle og nogle fra Ydiny havde set, at de slæbte ham ned i krattet Noget galt. er der endnu der nede. R. R. Randløv, Tåniog. Se forøvrigt mere herom i J. A. V 481-484.
Min mand var smed her i byen, og både jeg og han vi mærkede hans advarsel, for han døde. Det pikkede lige så hårdt på vinduet en aften klokken 9, da a lige var ved at sætte min r . . til dynen (o: gå i seng). Så siger min mand: «Nu skal du rejse dig og lukke vor s5n ind.» Han var ude at tjene, og vi ventede ham hjem, men da lågen hverken blev lukket op...
Der er mange skaller i Mos sø. Folkene i Borup fauger og spiser mange af dem, og derfor kaldes de de Dørup skalleslugere eller og blot skalleslugerne. Der siges også, at de har sådan en bred mund, fordi de sluger de mange skaller. Ellers kaldes byen Vor-Dørup til forskjel fra Skiden-Dørup nord for Skanderborg. Lavst Sommer, Tàning.
Tvilum kirke. Da studene havde lagt sig der, og de havde fundet dem, sagde én: "Da twilld a om, di had lå dem der." Deraf navnet. lavst sommer, tàninc.
Manden fra Tammeslrup, Damgård, han rendte med hans landmålerkjæde nede i Kvistbæk. De kunde både høre og se ham ved nat og dag, og der satte han skjel, for det han havde gjort uret. De kunde høre kjaxlen og se ham rende med den fra Per Kolds skov og ned efter Havreballe mark. Der er mange mennesker rædde for at komme over den Kvistbæk ved nattetid. Ane...
En mand her i Tåning kom i med en jomfru Lam fra Skanderborg, og hun havde så mange gode sager, som han pilkede fra hende. Der er ikke et sted her i byen, uden de bar noget af hendes sager, for alle folk her er af hans familie. Da hun var bleven pillet ren, vilde han ikke have mere med hende at gjøre, og hun kom så til Horsens og døde der i sølle måder....
Jens Andersen i Tåning havde et barn, der var så sært, de vidste ikke, hvad det okadede. Så sagde atil Gjertrud, barnets moder, at hun skulde søge til Rakker-Mette. Hun kom og tog nogle tråde og slog knuder på. Det blev gjort her omme, så vi så det, og så blev trådene hængt op i et træ. Ligesom det svandt væk, skulde sygdommen og svinde. Så kom barnet sig...
I polakkertiden slog de en Polak ihjel her ovre i Yding skov, og så red de om uatten ned med ham i Mos sø og kylte liget derud. Siden den tid kom en rideude på en hovedløs hest ned gjennem Polakkerdalen, og mange er rædde for at gå der ved nattetid for det spøgeri. Der løber en bæk ned gjennem dalen, som et sted kaldes Springbæk, dernæst Markbæk og...
Der var et kloster omme ved Skanderborg, der kaldtes Ring kloster. Derfra og til slotskirken var en løngang. Ved vestre ende af Mos sø ligger Kloster mølle, som også har været et kloster for nonner. Der er nylig fundet levninger af murene. Derfra og til Borg kloster på den anden side af søen, som var et munkekloster, var der også en løngang. ane...
Svend Felding opholdt sig på Sjelle Skovgård og rejste imellem den og Åkjær. Så kom han forbi en høj ved nattetid, og den stod på en pille, og bjærgfolkene dandste runden om den, og de havde sat deres sølv ud. Så red han til og tog det og red med det, men de rendte efter ham. Han red så ind på en rugager, og der kunde de ikke komme efter ham. Så tiggede...
I Underup var det galt med spøgeri i en gård, og det var nok ikke endda i små måder. Så blev gården solgt og kom i fremmede hænder, og der skulde nu lægges nyt gulv gjennem stuerne. Da de brækkede det gamle gulv op, lå dér under et menneske. Han så både hel og holden ud som i levende live, men aldrig så snart rørte de ved ham, så faldt han sammen. Så...
For en 40 år siden blev en mand henrettet på Ejer mark, og hans lig kom over kirkegårdsdiget og blev der jordet i hjørnet, det nordostre hjørne, med hovedet nede imellem benene. Sådan lagdes det i kisten, og der gror ikke andet end slåentorn over ham. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Tåning
Der var en mand i Ejer, i den såkaldte Møllergård, der var så stærk, han slog Polakkerne ihjel, når han kunde få fat på en enkelt én, og så red han dem ned i Mos sø ved nattetid. Så fandtes ligene jo siden ude i søen, da Polakkerne var henne. Han gik jo igjen efter hans død, for han havde også gjort fer meget af det, og de gamle, der lå ved kreaturerne om...
