Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man går vesterpå fra Krik til Agger, er kommen over æ Kåst og halvvejs til Agger, ser man nede ved fjorden (æ ævr) en række små jordhøje med en fordybning i midten og ud mod syd. Det er en skandse. I disse høje kunde stå en kanon og rettes ud imod fjorden. Rimeligvis stammer skandsen fra krigen 165758, idet skandsebakken, som var sønden for Agger,...
1 Hj'f Ipensbjærg er der bjærgfolk. De havde en gang taget konen af Knudsgård i Kobberi'od ind til sig, og det skete en juleaften. Så blev der søgt råd hos en klog mand, og han sagde, at der skulde pløjes en fure fra Knudsgård bosdør(o: bohusdør) hen rundtom bjærget og tilhage igjen, sá skulde konen nok komme. Dette skete, og næste juleaften kom...
En husmand, Anders Balle, i Randrup, der i sin ungdom tjente på Tandrup, hørte en gang en gammel hovbonde fortælle, at st. Tøger hver dag både morgen, middag og aften kommer af æ vesten og går ned til hans kjelde i skikkelse som et andet menneske for hvem der kan se ham, men kun de synske kan det. joh. nielsen, randrup.
Da bjærgfolkene måtte forlade landet - nogle siger, at det var st.-Tøger, der blev dem for klog, andre, 424 Bjærgfolks at de ikke kunde døje den kirkeklokkeklang - var det nødvendigt, at de havde én til at tale deres sag, når de kom til Ottesund. Dertil havde de formået manden i det vestligste hus i Lyngs sogn. Han kom altså en aften efter solsæt til...
I Randrup By, Vestervig, var for År tilbage en hellig Kilde, som der endnu siges at være Spor af, idet man foregiver, at en sammenskreden Brønd, der findes i Marken norden for Lavst Staversbøls Gård, skulde være Kilden. Men det er nok ikke så. Den sammenfaldne Brønd var ved et Hus, som for en Snes År siden blev nedbrudt og flyttet bort, og i Østenden af...
På Hjælpensbjærg er en hellig kilde, som flyder endnu, og den havde i fordums tid stor lægedomskraft, så mange lidende hentede sig der både lindring og helbredelse, særlig når de søgte derhen st. Hans nat. Men så var der en mand i den nordvestlige gård i Gjetrup, han toede sine skabede helmisser i kildens vand, og dermed var lægekraften borte. Kilden på...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Der var en gang bryllup i Ydby, der er anneks til Boddum. Det blev silde, før de kom til kirken, og rent aften, inden de kom af den igjen. Det var nær midnat, da præsten sagde farvel og tak. Han kjørte så oster på ad præstevejen, og det gik godt, til de kom ned i - kjær, der blev det så sejt, te hestene pustede, som de skulde styrte, og snart gik de rent...
Der var for mange år siden en fattig husmand i Lyngs, som havde tærskeplads i Mærkdal, men han gik næstendels hjem til sin familie hver aften og gik atter tidlig morgen til sit arbejde. Så var det en aften, han gik hjem, at to nydelige jomfruer kom til og gav sig i følge med ham, men der blev ikke talt et ord. Da de kom til Bavnvang, var han træt og satte...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
Maler Toftdal i Vestervig, der er født i Hassing, siger, at der nede ved st.-Tøgers kilde i Troldgab ved midnatstide går en hovedløs hest. joh. nielsen, randrup.
Randrup Vestervig
Doktor Nyholm på Mors vilde have en degn til at lave kans gravskrift og lovede kam 10 daler for det. Efter en tids forløb kom ban med gravskriften, og den lød sådan: Her i denne kiste gjemmes støvet af en æskulap, indtil den almægtig' stemme råber: Kom ber ud, din flab 1 Her er listen på de døde, du i livet slog ibjel, derfor nu ved egen brøde pines,...
Der skal være et sted, de kalder Tis enge, og der står et træ med tre grene, men det er så forfærdelig stort, at det ser ud, som det var skyfæst. Der er spået af, at der skal de tre danske konger binde deres heste, når slaget er så hårdt, at der er ikkun tolvårs drenge og kvindfolk til at kriges. Nogle siger, at det er kongerne af Danmark, Norge og...
Den. der forste gang ser nytårsny igjennem vinduerne, skal blive sbni til at slå fade og tallerkener i stykker. Joh. Nielsen.
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
