Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
På vejen ved Segeberg ligger en stor sten, og deri ståi aftrykt en hestefod med beslag. Der holdt drouning Margrete en gang, da hun var omringet af fjenderne, og hendes hest stod med det ene forben på stenen. Hun erklærede nu, at det var hende lige så umuligt at komme herfra, som at hestens fod kunde synke i den sten. Men da hestens fod pludselig sank, så...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke et...
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle røvere...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
En mand i Vesterterp ved Løgumkloster havde hørt tale om, hvor sejlivet en ræv var. For at erfare, om det var sandt, flåede han en anskudt ræv og lod den lobe. Dagen efter traf nogle torvegravere den i Kløring mose, hvor den i den stærke middagshede gik og klagede sig jammerlig. De dræbte den, og misgjerningsmanden var siden ilde set og fik derfor et...
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af sukkeret...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
En gang stod en mand i hans dori Mølby, Spandet sogn, og det var lidt for solen gik ned. Han så da et hus stå i fuld brand. Ligesom han nu kalder på konen og folkene, at de skal se det, så var det hele forbi. Nu var han altså vis på, at Verresig- Jtuset skulde brænde, og fortalte det til andre, og manden i huset var meget kjed af den historie. Men Mølby-...
Ramten ved Grenå
Hans (Per?) Bisp på Noruplund gav en gang sin so fuld, og så trak han konens natkappe på den. Dernæst lagde han den ind i sengen og dækkede den godt til, kaldte så alle folkene ind for at se det sære syn. En anden gang æltede han ler til sten, og da pigerne just kom forbi med mælken, befalede han dem at kaste al den nysmalkede mælk over i lertrossen....
Biskoppen var en gang ude på visitats og lå om natten i præstegården. Om morgenen tidlig gik han over til degnen for at gjennemgå kirkebøgerne. Uagtet han holdt meget stærkt på alle ydre former, mødte han dog i slobrok og tøfler. Hen ad klokken 10 mødte han igjen for at holde visitats. Degnen var ikke iført sort livkjole, og idet nu biskoppen pegte på...
Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Ved Hellevad ligger Klør Es . . . Ser hestefoden. Præsten kan ikke få ham ud af spillet . . Bud efter kapellanen. Prikkor et hul i ruden og tvinger ham der igjennem. Sådan lugt i stuen, at ingeu kunde være der. Nissen, Ramlen.
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
Ramten ved Grenå
