Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en karl, han red forbi en høj, de kaldte Hæningshøj, den ligger sønden for Hornslet. Der så han så mange små mennesker, og de var ved at dandse og hoppe uden for højen. Så gav han holdt og vilde se på, hvordan det gik til, og da kom der én og bød ham et guldhorn og bad ham at drikke af. Han tog imod det, men kastede det bag over sig. Der kom tre...
Der var megen tale om i gamle dage, at folk havde en gjejst. Sådan fortælles der om en karl i Nielstrup, at han kunde gå ude i stalden og synge, og når de andre karle kom og vilde gå derind, så tykte de, han var der; men når de kom ind i stuen, så sad han der ved bordet. Så formodede de, at det var hans gjejst, de havde set der ude. Kirsten Marie...
Ved Sjelle bro løber en å, og dem, der boede ved åen og kjendte det, de kunde høre på den, når den vilde have nogen. Efter gammel snak skulde den sådan råbe om aftenen, og der druknede også tit nogle. De kunde altså høre det på den, når den vilde have et offer. Sådan var det en nat, der kom nogle Molboer og kjørte til Panders med fisk, og da var strdmmen...
Min bedstemoder havde været henne at se til en slægtning i Halling og havde en bitte dreng med sig, og så gik de hjem til Nielstrup, hvor hun boede. Da de kom så ud over Halling hede, så siger drengen: "Se, moder, hvad er det for to mænd, der går?" Så skulde hun til at se sig for, og da var det for hende at tykke som to mænd, der gik med en lænke eller...
En man i Hajjbjøre wa it ålti tåsit. De wa jen gon han wa i Rajjs, så kam han en te en moodehannler. Han ha et pa stue træskow opo. Da han så lot daren åp, så sat han dæn jænn fue en mæ træskowen opo. Så sæjer moodehannleren: "Uha, nu har jeg aldrig set magen". Så steke han dæn åån fu en åse mæ træskowen opo. "Hær æ me såli måågen". Kirsten Marie...
En pige har fortalt, at hos hendes faders, der boede i Rejstrup, der kom et par ind om aftenen og vilde låne hus. Folkene tog noget halm ind, og så redte de til dem på gulvet i stuen. Men om morgenen, de kom op, da lå der 17. Der imellem dem var en, der altid gik og sagde: "Gud lad kraft fortære mig". Min moder sagde, at det sidste hun så hende, da gik...
Di støøst byrre a hå sit: byer; kom elenes mæ ham. A vilde gjærne have en ny kjole, men så sagde min fader: du kan få en flos. Dermed vilde han sige: du får ingen. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
For skarn. Én stryger på det sted, der er er hovent, og siger: Hjorten går på vilden hed' med bildt og boldt og mil i tømm', og der kom Jesus gangende frem: Og hjort, hvi står du her så længe. Jeger så hårdt med jedder bespændt. Da skal du ej længere være med jedder bespændt, end jeg kan sætte min højre hånd ned til den signede jord. I tre mænds navn....
Der var to brødre i Hadbjærg. Den ene skulde gå ud og koble køerne og så vande dem i et sighul. Men der blev de gale for ham og gav dem til at stikkes. Så rendte han hjem til broderen og sagde: "Du kommer til at komme ud og hjælpe mig med køerne, for a har hængt den slemme opå den vææst, og nu ligger de endda i skidtpyt og er ååstukken". En kan høre, te...
Dem i Hallendrup de havde en nisse, og dem i Ginderup de havde én. Så kom Ginderup-nisse i hov om, at han vilde op og stjæle i Hallendrup, og så siger han til én, der hed Terkild, det gjorde nis, om han vilde ikke med der op og stjæle havre i aften. Terkild sagde jo, det kunde de jo godt. Så gik de, og de tav (o: tog) så meget som de kunde både slæbe og...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Når en kone holdt sin kirkegang, så mødte alle konerne fra hele gildefællet, og deres mænd kjørte med dem til kirke. Kirkegangskonen sad ligesom de andre koner der bag i den smalle vogn i en bøvlstol og med kvistkurv til bagkurv. Den var til at skyde ind i vognen og var så der gjort fast. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
I Søndergård i Nielstrup, hvor min bedstefader var født, der tog kontrollørerne ind og spændte fra. Ude i deres bryggers brændte de brændevin alt det de kunde. Men konen gik ud og tog imod de fremmede og bad dem ind og gav den kaffe og brod, og hun forstod sådan at snakke op med dem og sno sig, te de slet ikke så efter der. Så gik de omme i de andre gårde...
Min farbroder havde en pibe, der var bleven henne en dag, de var ude at slå kløver. De var to karle til det, og om middagen, de gik hjem, havde han glemt sinopibe ude i marken på en sten. Da han kom hjem, sagde han: "Å, nu har jeg glemt min pibe." "Å, lad den kuns ligge, til vi kommer ud fra undenover", siger den anden karl. Men da de kom derud igjen,...
Da Mester Lavst en aften kjørte fra Århus, så han, at der var lys i Trige kirke, og så siger han til kusken, at han skulde holde, og så gik han derind. Men i det han gik, sagde han til karlen: "Nu bliver du holdende her, og du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: Kjør nu i Jesu Kristi navn. Der vil komme flere og forlange af dig, at du skal kjøre,...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
En karl kom en gang ridende forbi et bjærg på Tendrup mark, de kalder det Hvonbjærget. Så kom der en fin dame rendende ned fra bjærget og bad ham holde, mens hun skjænkede ham en snaps. Han gav også holdt og tog guldbægeret af hende, men i steden for at drikke slog han det bag over sig, og der kom nogle dripper på hesten, det tog hele hvien (huden) af...
Besekorset. Man siger følgende, så skal koen ikke kunne bese: Når jeg ser en ko, der beser over et fald agre, så beser den enten frem eller tilbage. Om aftenen skulde man løse af korset igjen og sige, at de enten beste tilbage eller frem, ellers døde de, dette måtte vi flyttehjorder huske. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Det var i ]>alle, deres flyttehjorde blev henne en gang og var v
Der var en Præstekone i Voldum, de kaldte Hr. Dorril, hun var da så forskrækkeligt et Kvindfolk, og hun slog hendes Piger og sultede dem og var en slemme Kone. Først var hun gift med Hr. Niels, og så døde han, og hun blev gift med hans Eftermand, Mester Lavst. Hun havde Børn med Niels Brun, og de var så slemme både Dorrit og Børnene ved Lavst, så han...
