Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Losning, han og hans datter havde noget sammen, og børnene skulde de have begravet i dølgsmål. Den gang han var død, blev datteren gift, og så gik han igjen og vilde ligefrem gå i sengen til ægteparret. Manden havde dog sådan magt over gjengangeren, at han formelig kunde drive ham ud. Så en dag i aftningen, de stod og forkede hø af,...
Den sidste ulv, der var i Tykhøjet krat, den skod den gamle Xiels Klavsholm. Her nede pæ marken er der et sted, de kalder Ulvhullet, og der gik et og, som var hildet, for ikke at løbe for langt hen. Sà kommer der en ulv og vil tage foliet, men øget springer til og får hilden om halsen af ulven, sa den bliver kvalt af den omsider, men den havde gnavet...
For at få vorter bort skal man ved fuldmåne stille sig ved vinduet, og idet man ser på månen, skal man vride hænderne om hinanden og sige tre gange: Føj, føj i Fandens navn! S. Ditlevsen.
På Grinderslev kloster har boet enVolmar Lykke. Han gjorde akkord pi at skulle have alt det ejendom, han kunde ride ind, deståend præsten prækede i æ Kloster kirke. Så red han vester ud og havde omreden al Ilbjærg hede og Jebjærg hede, dersom der havde ikke en mand fra Gamstrup redetud imod ham på hans springhest. Så kom det til slag imellem de to, og så...
Her i Odense er fordum bleven begravet en fornem kvinde. Dagen efter blev kisten funden åben, og kovedet vredet om på liget. Der blev gjort bøn af prædikestolen, for at det kunde blive åbenbaret; det blev dog skjult. J. Bircherod.
Min fader var en gang kommen i ord for at være noget klog. Han sejlede i hans yngre dage og kom så eu dag ind til kjubmander i Lemvig. Der fortalte han, hvordan han var kommen afsted der i egnen. Han kom en dag ind i en smedje, og så siger smeden: »Du kan jo læse for vred, kan du ikke læse over den dreng? han har vredet hans fod.« Det var netop præstens...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
En mand ovre i Horne i Malle var så overtroisk, særlig havde han en stor angst for viber og muldvarpe. Når viberne i stormvejr fløj skrigende omkring gården, og muldvarpene skød meget op i haven, kunde han være helt ude af sig selv og vride sine hænder og gå klagende omkring. Et år, da muldvarpene var meget slemme, henvendte han sig i sin vånde til en...
Når nogen havde fået et Lem vreden, så kunde min Fader gjøre Kors over det, og så strøg han på det og læste noget over det. Han sagde, det var Guds Ord, men vi fik ikke at vide, hvad det var. Han havde i sin Tid været Skolemester i Vejlby. Der blev den Gang slået så mange røde Kors over Dørene. I Vejlby S., Hasle KL]? Johanne Sørensdatter, Ejstrup.
Vejlby
Der var en præst nede ved Grenå, som havde døbt et barn så ukristeligt. Så blev han forflyt til Hornbæk ved Randers, og der døde han. Han kom til at gå igjen, og den nye præst kom til at mane ham og sagde til ham: i"Det, du er, det har a været, det a er, det kan du blive." Han gik som en stor sort hund, og den vride gå op til tårnvægterne og synge med dem...
Der var noget, de kaldte Gammel-Ha rreballe, det var der, Havreballegård, kom til at ligge. Hvem som kom der forbi sådan ved aftenstide, skulde være varsom med ikke at komme til at ride på en hovedlos kalv derfra og ind til Horndrnp. Den, der vilde uudgå det, skulde vende den indre side ud af sin lue, og var det et fruentimmer, skulde bun vende sit...
Der var en nisse her i Sønder-Kongerslev i Kræn Bundesens gård. Karlen var en gang med ham i Randnip at stjæle, og de skulde jo have en god borren. Da de kom til en bitte hoj på præstens mark, der kaldes Knoldhoj, sagde karlen, at nu vilde de hvile dem. Nissen sagde så, at havde 54 B. Nisser. han vidst, at hvilen var så god, så vilde de have taget hele...
En pige fra Hattens i Mejrup havde en ældre søster, som længe havde ligget syg og nu lige var død. Så havde hun også en yngre broder, og da de nu en dag var alene hjemme, gik de ud i spisekammeret for at få noget at spise, men da de lige havde fået tappen vreden om på 61tonden for at tappe ol, hører de en sær bragen inde i stuen, som om en dor blev slået...
En Nisse her i Salling skulde over til Mors efter en rød Ko i Steden for den, han havde vredet Halsen om på, og den var lige så bestemt på Hårene som den anden, kun dens ene Patte var knap nok så lang som den anden. Det mærkede Pigen om Morgenen, da hun malkede. Men Nissen sagde: »Den Ko har gjort mig Ulejlighed nok i Nat, a har været både i Mors og i...
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
Navtrup
I Bomholt under Alling Sogn havde de en Bås ude i Nødset, hvor de aldrig kunde have en Ko stående, og det kunde de ikke forstå. Så kom der en klog gammel Kone, som lærte dem et Råd. Hun sagde, at der var underjordiske Folk under for Nødset, og Koen pissede ned på deres Bord. De havde ikke andre Plads at sætte Bordet på, »men I skal sætte en Stud i Båsen,...
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
Wolle Gålldsagåe til hans kone, at hun ikke måtte komme op til ham, inden en time var gået. Da hun så kom der op, var hans hoved vreden om i hans nakke, og han var død. Anders Udsen.
Juleaften skulde man al tid i gamle dage sætte grod til nissen i stalden og ikke glemme at komme en god stor klump smor i. Hvis man glemte det, blev nissen meget vred, og han hævnede sig så ved uden videre at vride halsen om på en ko. Sporger man ham så, hvorfor han har gjort det, så svarer han: «Jo, for du gav mig ikke smor i min grød, og jeg har givet...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
